Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 76 —
tagelse af Skruens Drivtryk, medens Skoens Trykleje optager Tryk eller
Træk, hidrørende fra Skruens Sidetryk.
Fabrikken „Dan“ (§ 106) anvender undertiden Skruer med 4 stilbare
Drejeblade; paa Enden af Trækstangen er der et firkantet Hoved, paa
hvis Sideflader findes Tænder, som er i Indgreb med Tandsektorer paa
Skruebladtappene.
Ved Motorer over 150 H K vil Omstyring af Skruebladene med Haandmagt tage
for lang Tid; man maa da indskyde et mekanisk Hjælpemiddel. Firmaet Zeise benytter
selve Motoren til Skruebladenes Drejning; den gennem den hule Skrueaksel førte Træk-
stang ender indenbords i en Tværkile, der kan forskydes i to langskibs Slidser i Skrue-
akslen ved Hjælp af Tandhjulsoverførsel fra selve Akselledningen; Skruebladene maa alt-
saa drejes medens Motoren er i Gang. Ved selvvirkende Anslag udløses Udvekslingen,
naar Skruebladene indtager den ønskede Stilling. Staar Motoren stille, kan Omstyringen
udføres med et Haandrat og det fornødne Overførselstøj.
Denne Omstyringsmaade egner sig for større Sejlskibe med Hjælpemaskinkraft, da
disse Drivskruer helst bør have to Drejeblade (§ 185). Den er prøvet paa Motorer af
over 900 H K.
89. Kraftoliens Opbevaring og Tilførsel til Motoren. Tanke.
Større Mængder Kraftolie opbevares i Tanke, fast opstillede i Fartøjet.
Af Hensyn til Brand- og Sprængfaren er Tilsynslovens Bestemmelser
strængere for Benzin- end for Petroleumstanke (§ 90); dog følges ofte
de strængere Bestemmelser ogsaa, hvor Kraftolien er en Tungolie.
Tankene forfærdiges af Kobber-, Messing- eller Jernplader. Pladerne
bøjes til Form, Kobber- og Messingpladerne nittes eller falses sammen,
og Samlingerne loddes tætte, Jernpladernes Samlinger nittes eller svejses
sammen, hvorefter Tanken galvaniseres, i Reglen kun udvendigt, fordi
Galvaniseringen skaller af indvendigt, og Skallerne forstopper Si og
Forstøver; fortinnede Jernplader anvendes ogsaa. Store Tanke er næsten
altid af Jern; har de flade Sider eller Endebunde, maa disse afstives ved
Stag eller Plader; runde Tanke med skäalformede Endebunde er de
stærkeste og behøver ikke indre Afstivning.
Tankene befæstes solidt til Fartøjet, for at de ikke skal slaa
sig los i Søgang, og for at Flanger til Fylde- og Tilførselsrør ikke
skal blive overanstrengte, da de ellers kan lække; der bør være paa-
nittet Tanksiderne Styrkeplader ved Rørhullerne. I store Tanke anbrin-
ges gennemhullede Skvalpeplader til Tanksidernes Beskyttelse mod Kraft-
oliens Slag under Søgang.
Tankene anbringes paa et køligt Sted uden for Motorrummet und-
tagen den ved selve Motoren anbragte Forbrugstank; i mindre Motor-
fartøjer stilles de hyppigt i Hulrummet i Forskibet og undertiden i Hæk-
ken eller under Sæderne og har da Form efter Fartøjets Sider. Anbragt
forude bør Rummet ventileres og lukkes ved Agterenden med et vand-
tæt Skod. Indtager Tanken ikke hele Rummets Højde, sættes den paa