Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 76 — tagelse af Skruens Drivtryk, medens Skoens Trykleje optager Tryk eller Træk, hidrørende fra Skruens Sidetryk. Fabrikken „Dan“ (§ 106) anvender undertiden Skruer med 4 stilbare Drejeblade; paa Enden af Trækstangen er der et firkantet Hoved, paa hvis Sideflader findes Tænder, som er i Indgreb med Tandsektorer paa Skruebladtappene. Ved Motorer over 150 H K vil Omstyring af Skruebladene med Haandmagt tage for lang Tid; man maa da indskyde et mekanisk Hjælpemiddel. Firmaet Zeise benytter selve Motoren til Skruebladenes Drejning; den gennem den hule Skrueaksel førte Træk- stang ender indenbords i en Tværkile, der kan forskydes i to langskibs Slidser i Skrue- akslen ved Hjælp af Tandhjulsoverførsel fra selve Akselledningen; Skruebladene maa alt- saa drejes medens Motoren er i Gang. Ved selvvirkende Anslag udløses Udvekslingen, naar Skruebladene indtager den ønskede Stilling. Staar Motoren stille, kan Omstyringen udføres med et Haandrat og det fornødne Overførselstøj. Denne Omstyringsmaade egner sig for større Sejlskibe med Hjælpemaskinkraft, da disse Drivskruer helst bør have to Drejeblade (§ 185). Den er prøvet paa Motorer af over 900 H K. 89. Kraftoliens Opbevaring og Tilførsel til Motoren. Tanke. Større Mængder Kraftolie opbevares i Tanke, fast opstillede i Fartøjet. Af Hensyn til Brand- og Sprængfaren er Tilsynslovens Bestemmelser strængere for Benzin- end for Petroleumstanke (§ 90); dog følges ofte de strængere Bestemmelser ogsaa, hvor Kraftolien er en Tungolie. Tankene forfærdiges af Kobber-, Messing- eller Jernplader. Pladerne bøjes til Form, Kobber- og Messingpladerne nittes eller falses sammen, og Samlingerne loddes tætte, Jernpladernes Samlinger nittes eller svejses sammen, hvorefter Tanken galvaniseres, i Reglen kun udvendigt, fordi Galvaniseringen skaller af indvendigt, og Skallerne forstopper Si og Forstøver; fortinnede Jernplader anvendes ogsaa. Store Tanke er næsten altid af Jern; har de flade Sider eller Endebunde, maa disse afstives ved Stag eller Plader; runde Tanke med skäalformede Endebunde er de stærkeste og behøver ikke indre Afstivning. Tankene befæstes solidt til Fartøjet, for at de ikke skal slaa sig los i Søgang, og for at Flanger til Fylde- og Tilførselsrør ikke skal blive overanstrengte, da de ellers kan lække; der bør være paa- nittet Tanksiderne Styrkeplader ved Rørhullerne. I store Tanke anbrin- ges gennemhullede Skvalpeplader til Tanksidernes Beskyttelse mod Kraft- oliens Slag under Søgang. Tankene anbringes paa et køligt Sted uden for Motorrummet und- tagen den ved selve Motoren anbragte Forbrugstank; i mindre Motor- fartøjer stilles de hyppigt i Hulrummet i Forskibet og undertiden i Hæk- ken eller under Sæderne og har da Form efter Fartøjets Sider. Anbragt forude bør Rummet ventileres og lukkes ved Agterenden med et vand- tæt Skod. Indtager Tanken ikke hele Rummets Højde, sættes den paa