Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

-। ■ - J-1 . > 1 N 98 af Ejerne dæmpes. De forste derimod, som er fælles for hele Tarm By, og hvori Flugten tildels hidrører fra den derigennem og derved lagte Landevej, samt Kvæg Drift kunne og bør ikke undlades at afhjælpes ved samlet Arbejde af Byen. Dæmp- ning sker bedst med omtrent 400 Læs Hedetorv, og samme kan bestrides, naar hver Mand i Byen afgiver 3 Spanddage og ligesaa mange Gang-Dage, der bør ske hen i Eftersommeren, saa snart Markarbejder tillader det. Næste Dag, den 15. Maj mødte Kommissionen i Obling hos Niels Nissen, hvor- fra man begav sig til Sønderbork-Mærsk. Norden og Nordvest indtil samme findes en stor Slette, bestaaende af en Blanding Sand og Klæg, men nordvest for samme, som var for det meste blottede sandige stive og giver en overordentlig Sandflugt, der maa dæmpes med Hjelme Plantning, som anses for det aller bedste og bedre end Frøsaaning, samt maa ske i Oktober paa vestre Side og fra neden af. Endvidere fandtes en Hoben Bjerge vesten for de egentlige Marskenge, hvilke Bjerge ellers med Hjelme er godt begroede, findes hist og her nogle Steder hvoraf det kan fyge; men i den norder Ende deraf har de store Floder i afvigte Vinter underskaaret Brinkerne, der naar Stormene rase, fører den flyvende Sand i Mængde over Engene. Tvende Diger ere for faa Aar siden satte; men er saa af Floderne skyllede bort. Sandflugten gjør ogsaa, at de Vandløb, som i Marsken kommer fra de omliggende Sogne, flyver efter, og følgelig lide Engene endog af den Aarsag. Til anførte Ondes Standsning foreslaas, at der bliver sat et Værn af Lægter, nedbankede i Jorden, 3 Kvarter imellem, der maa have 21/2 Alens Længde, halv i Jorden samt fyldes imellem med Lyng eller Helm en Rad Vipper, en Rad, samt en anden Rad ved siden af og 6 Alen derfra, ved hvilke 2 Rader burde forholdes saaledes, dels at saasnart Flyvesandet lægger sig derfor, hvilket Opsynsmændene bør altid se efter en Storm, underrette sig om, skal Lægterne ved de fornødne Folk opløftes og igen med Lyng imellem lægges, og alt det derved samlede Sand paa vestre Side med Helme beplantes. Dette Værn vil, haaber man, dels udgøre en Vold, som standser Sandene og bevare Engene, dels vinde noget af førstnævnte Slette, der om nogle Aar kunne udgøre mange Dages Slet, tilgroet Eng, maaske endog 3000«. Ifølge Kommissionens Betænkning af 1894 angaaende Egvad, Vium og Bork Sogne, er der af de 40 Pd. Helme-Vipper som er kommet fra Alheden saaet 6 Tønder udi Vium Sande. Høgstad Bjerge, tæt ved Marsken fandtes godt fredede og tæt sammengroede. Det er først i disse Sogne den ny Dæmpningsmaade ved Opstilling af Hegn mod Sandflugten er anvendt. I Midten af det 18. Aarhundrede naaede Sandflugten fra Klithaerne eller Mjølerne over Tippergrunden helt ind mod Sønderbork Margk; og da denne var en meget værdifuld Engstrækning og ejedes af mange Mænd, var det naturligt, at man søgte at standse Sandet. Dette har muligvis ikke direkte naaet Engen, men det tilstoppede Afløbene fra Engene, saa at disse gik under Vand.