Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
104 Blicher sig ved den romantiske Side i sin Skildring af Klitterne mellem Lønne og Skallingen. Han skriver fra Blaabjærg: »Paa denne Kæmpehøj gives en Udsigt — en Omsigt, der var en Malermesters Pensel fuldkommen værdig, det kunde blive et Panorama, der var værd at tale om: trindtom forneden det gule Sandhav med dets ubevægelige Bølger, der mod Syden og Norden strækker sig saa langt Øjet naar: mod Vesten Storhavet med sine evigt urolige Vover; mod Østen, paa hin Side Ørkenen, en mørk Stribe af clet opdyrkede og beboede Land. En stor Indsø, noget borte i Syden, med en Kirke, en Mølle og nogle Huse paa sine Bredder formilder det dødningeagtige i dette store melan- kolske. Naturmaleri, paa hvis ligblege Grund de vidtadspredte mørke Pletter bringer os snarere i Tanker om Skibsvrag og Ligkister end om Huse —.. Tanker! ja mange Tanker, nye Tanker, dybe Tanker gjennemløber Sjælen paa denne Sandhavets Kæmpegrav. Ogsaa Dødstanken kommer ukaldet, du kan ikke holde den ude. Alle dises talløse Sandbakker! kommer de dig ikke for som Gravtuer? synes dig ikke hele dette stille, livløse Klitland at være en uhyre Kirkegaard, hvor selve Væxt- livet er uopvækkeligt begravet? Intet Korn, intet Græs til Føde for Mennesker og Dyr. Ingen Blomster til at kvæge dit matte Øje! kun hist og her en Hippophae Rhamnoides — Ørkenens Cyres — med sine bleggrønne Blade, sine hvasse Torne, sine liggule bittersure Frugter«. Sandflugtsstrækningen grupperer sig hovedsagelig paa Kysten fra Nyminde til Skallingen og i den nordligste og østlige Del af Amtet. Disse sidste Sandflugter er fremkommet ved Blottelse af Jordlaget, medens den første udelukkende hidrører af Sand fra Havet. Slaugs Herred. Saaledes var der i 1792 en Sandflugtsstrækning syd for Vorbasse By, som strakte sig over 3 Mænds Hedelodder samt over Skoleholderens Lod. Denne Sande havde gjort en Del Skade; men der blev ved det Syn, der den 24. Juni 1792 blev foretaget over den af Professor Viborg, der den Gang stod i Spidsen for Sandflugts- kommissionen, truffet Foranstaltninger til Sandflugtens Dæmpning. Der blev op- kastet et Dige omkring Sandene, der var 6—700 Favne langt; det var saa Meningen, at det tilblæsende Sand skulde standse ved dette Dige, og naar det var naaet Digets Højde, skulde der plantes Klittag i Sandet, som skulde forhindre dette i at blæse videre over Diget. Der blev endvidere brugt 67 Stkr. Egepæle til Skæl omkring Sandflugtsstrækningen. Ved denne, ganske vist temmelig kostbare Foranstaltning, lykkedes det at faa Sandflugten dæmpet, saaledes at der ikke mere hørtes Klager desangaaende der fra Sognet. En noget større Sandflugt fandtes i 1792 ved Bindeballe By, navnlig vest og syd for Byen. Det var dog ikke en sammenhængende Sandflugtsstrækning,