Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

108 Forretning opføres og beskrives. Lønne Sogn er beliggende næst ved Vesterhavet. Dens Agerjord, som ligger mest langs med Klitsiden, lider stor Skade af Sand, saa mange Steder er ganske fordærvet og vorder fordærvede, det er at befrygte, at Kirken, som ligger fast et Bøsseskud fra den store Sandklitte, som er snart bleven saa høj som Kirken, om ikke højere, inden kort Tid. skal flyttes, da Folkene søger deres Ernæring fra Havet, saasom de ikke mere kunne avle, hvad de behøver til deres Ernæring, saaledes af Rug kan største Delen saa lidet eller intet af. Deres Engbund, som falder i Lønnestak, haver og Skade af Sandene, saa endnu siden Taxeringen, har den lidt Skade paa mange Læs Hø saa er der afkortet, og formedelst den ringe Kvalitet deraf er 16 Læs Hø sat lig med 1 Td. haardt Korn, som ingen anden Steds gjort er. Deres Græsning falder mest i Klitten mellem Bjergene. Ilde- brand have de af Klittjørn nogenledes til Fornødenhed.« Af denne Beskrivelse fremgaar det, at Klitternes Udbredelse dengang var som den Dag i Dag. Udseendet var jo nok lidt anderledes, de var hvide og utæmmede ødelagde Marker og Enge; Sandet var allerede dengang naaet Lønne Stak, som endnu danner Grænsen for Klitterne mod Øst. Rimeligvis er det den lille Nebel Bæk, som er Skyld i, at Sandflugten ikke er naaet længere øst paa, end den er. Læn- gere syd paa er det den lille Hedbøl Bæk, der har standset Sandflugten, idet den den Gang var langt større end nu. I det hele taget har smaa Bække og Vandløb stedse haft stor Betydning som Dæmper for Sandflugt baade i dette og andre Amter. Lønne Sogns Klitter maa nærmest paa den Tid tænkes at have en nogen lig- nende Beliggenhed som nu; naar Græsningen var mellem Bjergene ligesom i vore Dage, maa der altsaa have været Hedestrækninger mellem Klitterne, hvorpaa Faar og Kreaturer kunde faa Føden. Et er i alt Fald sikkert: det er paa et meget tildigt Tidspunkt, at Lønne Sogn blev ødelagt af Sandflugt, tidligere end noget andet Sogn i Landet. At Klittjørnen, som maa have været tilstede i store Mængder, naar den kunde give Sognets Beboere Brændsel til Fornødenhed, blev hugget om, gjorde ikke Klittens Tilstand bedre. Der nævnes i Aaret 1690 tre Gaarde i Lønnestak, »Stakgaardene«, 1718 kaldes det »Stack By«, 1801 nævnes det Lønnestak. Lønnehede nævnes først i Dansk Atlas 1768. Kragelund og Vesterlund er nye Byer. Vest for Lønne skal i gamle Dage have ligget en stor By, fra hvilken der kunde komme 25 Vogne til Bryllup. Det maa have været i en meget tidlig Tid, denne By har eksisteret, siden intet Navn nævnes paa den noget Steds; men det er meget karakteristisk for Befolkningen, at Antallet af Vogne bliver husket og gengivet fra Slægt til Slægt, efter at Navnet paa Byen forlængst er gaaet i Glemmebogen. Endnu den Dag i Dag er Antallet af Vogne til et Bryllup det, der mest tales om og huskes længst i Vestjylland. Nymindegab omtales intet Steds før i 1824, da der omtales en stor Vandflod, der borttog Toldboligen og ved samme Lejlighed blottede en Del Pløjeland. Det maa rimeligvis have været i en meget tidlig Tid, dette Pløjeland har været brugt,