Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

109 siden der ikke i Markbøgerne, der ellers beskriver de enkelte Steder meget detail- leret, lindes noget om Agerbrug ved Nymindegab. 1748 andrager Borgmester Jacob Krag, der havde købt Lønne Kirke, om at nedlægge 5 Fag af den og deraf opføre et Vaabenhus, da den var 24 Fag, og altsaa mere end stor nok, eftersom Sognet Aar for Aar var forringet af Sandflugt. Af dette Andragende kan man se, hvor mange Beboere der tidligere har været i Sognet, idet Kirken var for stor i Forhold til Befolkningen. Mærkeligt nok hører vi intet om Foranstaltninger mod Sandflugten i Lønne Sogn førend 1739, uagtet man skulde tro, at der højlig trængtes til saadanne. Først dette Aar udstedte Ejeren af Hennegaard i Henne Sogn følgende Bekendtgørelse: 1) »Ingen af Lønne eller Haustrup Byes Beboere, tillades enten hemmelig eller aabenbare, nogen uvedkommende Sogns Beboere, at bruge nogen Slags Brændsel, Lyng eller Tørv af Heden, enten udi Haustrup eller Lønne Klin- ter fra Hennegaards Enemærker paa den søndre og til Nymindegab paa nørre Side. 2) Ingen maa enten selv eller med andre unclerstaa sig imod Loven, at slaa Helme, enten til deres Kreaturer eller for at tække med, uden højeste Straf efter Loven. 3) Skal Lønne Sogns Beboere efterdags nyde fællig Lyngslet og Fægang udi Haustrup og Lønne Klinter. Hennegaard, den 29. December 1739. Teilmann.« Det hele Teilmann gør, er i Grunden at befale Beboerne at holde sig Loven efterrettelig; denne blev her lige saa lidt som andet Steds fulgt. Man kan nok tænke sig, hvorledes Klitterne maatte komme til at se ud, naar ogsaa udensogns Beboere uden videre hentede deres Lyng og Tørv i Klitterne i Lønne Sogn. Det var ikke alene Klittjørnen, der saa udmærket egner sig til at binde Sandet med, der bortføres som Brændsel, men Klittaget og Marhalmen blev slaaet og anvendt til Fodring af Kreaturerne og til at tække med. Da der intet Rug avledes i Sognet, kan man tænke sig, hvilke Kvantiteter af Tag, der blev taget i Klitterne alene til at tække Husene med, saa det var meget naturligt, at der blev ved at være Sandflugt i Lønne Sogn, og denne Plyndring af Klitternes Bindemidler fandt Sted trods strænge Forbud. Den 25. August 1749 udstedte Kongen Forbud mod, at Kreaturerne maatte gaa i Klitterne uden Bevogtning og det paabødes Ejeren af Schrumsager og Henne- gaard at have Inspektion med Sandene i Henne, Lønne og Nebel Sogne. Denne Be- stilling skulde gaa i Arv til de forskellige Ejere, af disse Gaarde. Kongens Brev til Stokholm paa Hennegaard var saalydende: