Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
»Vor synderlige Bevaagenhed tilforn. Som os allerunderdanigst er foredraget,
hvorledes Flyvesandene udi Vester Herred, under Riberhus Amt, udi vor Provins
Jylland, paa adskillige Steder mere og mere forøges sig til Skade paa de der omboen-
des Jorder, saavel som at Beboerne udi Aal, Ho og Oxby Sogne, omendskjøndt
de efter Allernaadigste Befaling af 4. Oktober 1723 har været tilholdende om at
arbejde paa Sandenes Dæmpelse i bemeldte Sogne, dog ikke saadant har kunnet
overkomme, fordi de tillige med andre efter Allernaadigst Befaling af 2. December
1720, maatte forrette deslige Arbejde ved den langt fra liggende Sønder Borchs
Marsk under Lundenæs Amt, hvor det dog med Sanddæmninger nu skal være bragt
saa vidt, at de under dette Amt sorterende Østre og Nørre Herreders Beboere,
samme vel herefter allene kan besørge; saa give vi dog herved tilkjende, at vi Aller-
naadigst haver for godt befunden, bemeldte Vester Herreds Beboere for videre
at arbejde paa Sandenes Dæmpelse udi Synder Bork Marsk, aldeles at fritage. Hvor-
imod det herved er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at samtlige vore bemeldte
Vester Herreds Beboere efterdags tilbørligen skal arbejde paa at dæmpe Flyve-
Sandene der i Herredet og derfor Diger opkaste, saalecles: At Henne, Lønne, Nebel,
Ly dum, Lunde, Outrup og Qvang Sogne samt Meils og Frisvad Byer i Varde Sogn,
gjøre en Dags Arbejde udi hver Foraar og ellers oftere, paa belejligere Tider om Aaret,
end og i fornøden Fald med Heste og Vogn ligesom Omstændighederne det fordre
til at dæmpe Sandene saavel ved Haustrup By som andre Steder udi Henne, Lønne
og Nebel Sogne, samt Orten By i Varde Sogn paa ligemaade at arbejde med Sandenes
Dæmpelse udi bemeldte Aal, Ho og Oxby Sogne, ligesom og de Beboere paa hvis
Grunde Sandbjergene befindes, skal være pligtige at samle og at anskaffe saa meget
Halm-Frø af Klitterne som til Sandbjergene at besaa, behøves. Dernæst ville vi
Allernaadigst, at nuværende, og Efterkommende Ejere af Sædegaardene Schrums-
ager og Hennegaard, skal med bemeldte Sanddæmningsarbejde udi Henne, Lønne
og Nebel Sogne have Inspektion, at samme behørigen vorder forrettet og continue-
ret, saaledes som de dertil ville svare. Som det fornemmes, at Sandbjergene vorder
beskadiget og Sandflugten forøges formedelst Lodsejerne lade deres Kreaturer
uden forsvarlig Bevogtning gaa i Sandklitterne, saa skal det herefter være alle og
enhver forbuden, enten lade deres Kreaturer uden Bevogtning gaa i Sandklitterne,
eller og dermed at komme paa de lave og løsrevne Sandflugts-Pladser under 10—20
Rbdlr. Straf, efter befindende Omstændigheder, Halvparten til Angiverne og den
anden Halvpart til Sognets Fattige. Hvilken vor Allernaadigste Befaling Du til
alle Vedkommendes Efterretning haver at bekjendtgøre saa og derover alvorligen
at holde; at samme i alle Maader Allernaadigst vorder efterlevet. Dermed sker
vor Villie, befalende Dig Gud. Skrevet paa vort Slot Fredensborg den 25. Aug. 1749.
Under vor kgl. Haand og Segl
✓
Friderich. R.