Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
111 Der herskede paa den Tid Strid om, hvem der havde Græsningsret til Nørre Klint fra ældre Tid; Lønne Sogn paaberaabte sig, at det store Sejlløb, der fandtes mellem Sognene, udelukkede Bork Sogns Beboere fra Græsningsretten til Nørre Klint. Lønneboerne afgav i den Anledning følgende Erklæring, der blev attesteret af Stockholm paa Hennegaard: I. »Da Lønne Sogns Beboere i Vester Herred af os underskrevne har været begæ- rede vores Oplysning og Attest angaaende om Sønderbork og Obling Beboere i Nørre Herred tilforn har haft nogen Rettighed til Fællig Exerutium udi Klinter, vestre og nordre Lønne beliggende, Lønne nordre Klinte kaldet. Saa har vi ikke villet nægte bemeldte Lønne Sogns Beboere vores sandfærdige Akkort og skal vi derom, dels som gamle Mænd og dels som bekjendte om Sønderborks og Oblingers, samt Lønne Sogns Rettigheder paa bemeldte Steder er vidende om, nemlig: I gammel Tid, som endel af Mændene kan huske, var det naturlige Skjel et stort Sejldyb, der kom fra Fjorden Nord fra, og gik næsten lige i synder til Lønne Denne Sejldyb, som gik ind mellem den store Bork Marsk og Lønne Klinte, var baade Amts, Herreds- og Sogneskjæl, endog fra Arrilds Tid, hvorfor Synder Bork og Obling Beboerne paa den Tid ikke, om de endogsaa selv villet, kunde tilegne sig nogen Fællig i Lønne Klint, da disse Steder paa den Tid og anden Fællig vester ud for Bork, med hvad Enge de ligesom andre havde i den store Bork Marsk, der som meldt ligger mellem Bork og Lønne Klinte; og haver Bork og Obling Beboere næsten x/2 Mil, før de kunde komme til Lønne Klinte. Nu har Sandflugten i nogle Aar saaledes tiltaget, at bemeldte gamle Sejldyb er næsten ganske tillagt med Sand, at der ej kan mere gaa enten smaa eller store Skibe, ja er undertiden ganske tør. Sandflugten har og i den Tid paa østre Side af Sejldybet, sammendynget en Rad Sandbjerge i Bork Marsk, som nu kaldes Aner Bjerge, disse Sandbjerge indser vi at Borkerne og Oblingerne paa Grund af deres Ejendomme i Borch Marsk have Fællig udi, men vi hverken ved, eller troer, at Synder Borchs Beboere nu mere end tilforn kan have nogen Ret til Fællig i Lønne Nørre Klint, hvoraf de aldeles i forrige Tider og hvornaar vi kan mindes ved bemeldte Sejldyb, som da gjorde Skjælsmærke, var udelukket. IL At jeg underskrevne, som Ejer af Hennegaard ifølge Kgl. Reskript dat. 25. Aug. 1749, er pligtig at lade plante Helme for Sandflugten og iøvrigt med samme have Opsyn udi Klinterne for hele Lønne Sogns Nørre Klinte indtil et gammelt Sejldyb, der i fordums Tid har gaaet op af Fjorden imellem Klinten og Borch Marsk, bestandig har ladet plante Helme og mod. Sandene der haft Opsyn, som Lønne Sogn