Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

______________________________________ 112 tilhørende, det vorder herved efter Begjæring af nogle Lønne Sogns Beboere attes- teret. Hennegaard, d. 20. Feb. 1783. Stokholm.« Kristen Hansen de Teilmann til Skrumsagergaard siger i en Klage til Rente- kammeret af 23/3 1719, »at Sandet paa 5 aarstid har ødelagt Mangfoldige Tusinder Skaar Eng, formedelst intet har været i Vejen, som kunde gøre Sandet nogen hin- der eller Ophold. Da derimod én Dige kan stille saa meget Sand, som var mægtig at ruinere dend ganske mersk«. Den 3die Maj s. A. klager Teilmann atter til Ren- tekammeret og foreslaar, at det paalægges Mændene i Øster- og Vester-Horne Her- red (de var Lodsejere i Marsken) at gøre hver én Dags Arbejde i Sønder Bork Marsk med I. at opføre Diger for Sandflugten, II. at ompløje Engene øst for Digerne og III. grave et nyt Udlob for Marsken, hvilket altsammen bevilligedes. Den 26/3 1720 indberetter Teilmann, at Grøften udi Marsken blev færdig 1719; den har sit Udløb i Obling Fjord (den kaldes nu Store Kast eller Faden Strøm), og mange 100 Engskifter, som i 16 Aar har staaet under Vand nu er tørre den ganske Sommer. Digerne var derimod ikke færdige, da Mandskabet ikke var mødt. Paabudene ind- skærpedes den 25/u 1720, og Teilmann ansattes til Inspektør for Digerne ved Reso- lution af 22/10 1720. Det maa formodes, at Teilmann vedblev med at rejse Diger mod Sandflugten, og at han naaede at standse denne, dog næppe saa meget ved sine Digeanlæg som ved Hjelmeplantning; thi Teilmann var saa vidt vides den første, der bragte denne Sanddæmpningsmethode i Anvendelse; hans Arbejder roses meget af Pontoppidan, der siger, at Teilmann har frelst Marsken, og af Wiborg, der siger: »dette Teilmanns Anlæg ses endnu som en stor Klit, der omgiver Marsken paa dens nordvestlige Kant.« Stokholm paa Hennegaard ser ikke synderlig lyst paa Tingene i 1794, i hvilket Aar han andrager om, at Staten maa bekoste Udskiftningen, idet han mener, at Sandflugten aldrig fuldkommen kan blive standset. Han siger, at det er en »sand umulig Ting at tænke samme aldeles dæmpet, saa længe den har saa rige Kilder fra Nymindegabs Klitter«. Sognet bestod da af 23 Td. Hartkorn, og 2/5 af Arealet var Klitter. I Aaret 1804 faar vi den første nøjagtige Opmaaling af Sandene i Lønne Sogn. Der findes en Uendelighed af Navne, hvoraf mange endnu er bevarede. Hovedfagsbjerge. .. . Svenningsbjerge. . . . Sønder Gøddal..... Nørre Nør-Klit.... Seilbjerg Sande . . . . 600 Alen langt og 330 Alen bredt. 500 — — - 150 — — 600 — — - 100 — — 800 — — - 600 — — 450 — — - 300 — —