Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
119 I Markbogen for Aal Sogn 1687 skrives: »Vester Vrøgum, Ho Huse, Troldholm, Øster Vrøgum har ingen Overdrev videre end som Lyng-Heden, som ligger østen og sønden for Byerne saa og i Sandklinterne, og visse Steder, som til Fællig udlæg- ges, haver ingen Skov eller Gjærdsel, ingen lørvemoser, men maa hjælpe dem med Lyng. Lommerager bestaar af hvid Flyvesand og drives: 2 Aar med Byg, 1 Aar Rug, Hvile i 4 Aar.« Heraf kan man se, at Klitterne i Vrøgum havde samme Beliggenhed den Gang som nu. I den Tid brugtes Diger og Saaning af Klittagfrø til at dæmpe Sandflugten med. Man kan vanskelig tænke sig, at disse Foranstaltninger kunde gøre stor Nytte i den Tids opblæste Klitter; ikke desto mindre blev disse Midler anvendte lige til 1777. Den 22. November dette Aar skriver Ejeren af Hesselmed, C. Hansen, til Inspektionen for Landvæsenskommissionen, at efter de Erfaringer, han har gjort, er saavel Diger som Saaning af Klittagfrø uden Nytte til Sandflugtens Dæmpning, men han foreslaar Plantning af Klittag. Det har i 20 Aar været anvendt i bemeldte Sogne, og Resultatet heraf er blevet, »at man nu saavidt er avanceret, at alle store og farlige Sande i bemeldte Sogne (Aal, Oxby og Ho) staar vel dækket med Halm i god Grøde.« Samme Aar fremkom Forslag til Klitternes Inddeling. Man maa heraf slutte, at C. Hansen paa egen Haand har gjort sine Erfaringer med Hensyn til Klittag- plantning, men at de førnævnte Foranstaltninger skete efter Ordre af Landvæsens- kommissionen. I Aaret 1808 opgiver Sandflugtskommissionen Klitternes Størrelse i Grærup, Børsmose og Kjærgaard til 3293 Td. Land og Heden samme Steder til 2864 Td. Land. De enkelte Klitters Størrelse angives saaledes: Kjærgaard Sande 4500 Alen lang og 2700 Alen bred. Bjærgstrækningen sønden for disse 3800 Al. lang, 1500 Al. bred. Bjærgstrækningen sønden for disse 3300 Alen lang, 700 Alen bi ed do. Doverbjerg 1400 — 200 — Havbjergene sønden for disse 1800 — 900 Rævebierge, ikke, som Generalstaben kalder det, Revlsbjerge 2100 Alen lang og 700 Alen bred. En Sammenligning mellem Generalstabens Kort over Aal Sogn fra 1876 og Martrikulskortene fra 1793 viser, at der er foregaaet nogle, om ikke betydelige Forandringer, i Klitternes Udstrækning og Beliggenhed. Langs Skellet mellem Aal og Henne gaar nu en samlet om end smal Klitstrækning, medens der i 1793 var lut- ter Hede mellem Hvidornebjerg og Gyllingbjergene, er her nu ogsaa en Klit, nem- lig mellem Engdalsbjerg og Rævedalsbjerg. Den store Hedeslette, som nu findes