Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
I Markbogen for Aal Sogn 1687 skrives: »Vester Vrøgum, Ho Huse, Troldholm,
Øster Vrøgum har ingen Overdrev videre end som Lyng-Heden, som ligger østen
og sønden for Byerne saa og i Sandklinterne, og visse Steder, som til Fællig udlæg-
ges, haver ingen Skov eller Gjærdsel, ingen lørvemoser, men maa hjælpe dem med
Lyng. Lommerager bestaar af hvid Flyvesand og drives: 2 Aar med Byg, 1 Aar
Rug, Hvile i 4 Aar.«
Heraf kan man se, at Klitterne i Vrøgum havde samme Beliggenhed den Gang
som nu.
I den Tid brugtes Diger og Saaning af Klittagfrø til at dæmpe Sandflugten
med. Man kan vanskelig tænke sig, at disse Foranstaltninger kunde gøre stor Nytte
i den Tids opblæste Klitter; ikke desto mindre blev disse Midler anvendte lige til
1777. Den 22. November dette Aar skriver Ejeren af Hesselmed, C. Hansen, til
Inspektionen for Landvæsenskommissionen, at efter de Erfaringer, han har gjort,
er saavel Diger som Saaning af Klittagfrø uden Nytte til Sandflugtens Dæmpning,
men han foreslaar Plantning af Klittag. Det har i 20 Aar været anvendt i bemeldte
Sogne, og Resultatet heraf er blevet, »at man nu saavidt er avanceret, at alle store
og farlige Sande i bemeldte Sogne (Aal, Oxby og Ho) staar vel dækket med Halm
i god Grøde.«
Samme Aar fremkom Forslag til Klitternes Inddeling. Man maa heraf slutte,
at C. Hansen paa egen Haand har gjort sine Erfaringer med Hensyn til Klittag-
plantning, men at de førnævnte Foranstaltninger skete efter Ordre af Landvæsens-
kommissionen.
I Aaret 1808 opgiver Sandflugtskommissionen Klitternes Størrelse i Grærup,
Børsmose og Kjærgaard til 3293 Td. Land og Heden samme Steder til 2864 Td.
Land.
De enkelte Klitters Størrelse angives saaledes:
Kjærgaard Sande 4500 Alen lang og 2700 Alen bred.
Bjærgstrækningen sønden for disse 3800 Al. lang, 1500 Al. bred.
Bjærgstrækningen sønden for disse 3300 Alen lang, 700 Alen bi ed
do. Doverbjerg 1400 — 200 —
Havbjergene sønden for disse 1800 — 900
Rævebierge, ikke, som Generalstaben kalder det, Revlsbjerge 2100 Alen
lang og 700 Alen bred.
En Sammenligning mellem Generalstabens Kort over Aal Sogn fra 1876 og
Martrikulskortene fra 1793 viser, at der er foregaaet nogle, om ikke betydelige
Forandringer, i Klitternes Udstrækning og Beliggenhed. Langs Skellet mellem Aal
og Henne gaar nu en samlet om end smal Klitstrækning, medens der i 1793 var lut-
ter Hede mellem Hvidornebjerg og Gyllingbjergene, er her nu ogsaa en Klit, nem-
lig mellem Engdalsbjerg og Rævedalsbjerg. Den store Hedeslette, som nu findes