Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
120 mellem Rævebjerg og St. Lønklint, ikke Løvklit, var den Gang i Sandflugt. I den mellemliggende Tid er Sandet herfra altsaa blæst ud til Siderne, der er blevet højere, men forøvrigt har det samme Omrids som den Gang. Tudal Flaske var i 1799 2200 Alen lang og 350 Alen bred, medens den nu er 1600 Alen lang og 300 Alen bred. Havklitten er altsaa vandret 500 Alen mod Øst siden da. Østsiden er uforandret, ligesom den Gang 1000 Alen for Vejen mellem Henne Mølle og Kjærgaard. Døde- mandsbjerg laa i 1793 200 Alen inde i Heden, medens det nu ligger 200 Alen inde i Klitten, der altsaa har vandret 400 Alen mod Øst i de sidste 70 Aar. Vejen mellem Kjærgaard og Henne følger nu langs Sydsiden af Klitterne og danner disses Begræns- ning, medens den 1793 gik i lige Retning 150 Alen syd for Klitten. Klitternes Øst- side har kun forandret sig lidt og maa altsaa have været godt tilgroet for 100 Aar siden. Fæborgsø var i 1793 en udpræget Sø, med skarp Begrænsning og laa lige øst for Klitten, medens den nu ikke mere har Karakteren af Sø. Den store Slette, som nu ligger syd for Aalbæk, langs Havet, var den Gang betegnet som Klit. Mussø og Langsø var tidligere ved at gaa sammen, medens de nu er 600 Alen fjernede fra hinanden. Afløbet fra disse Søer, Aalbæk, har den samme Beliggenhed som i 1793, nemlig 200 Alen Øst for Klitrækken, hvilket beviser, at Østsiden af Klitterne ogsaa paa dette Sted har været godt tilgroet i 70 Aar. Med Hensyn til Klitterne i Vrøgum, saa har disse i de sidste 70 Aar ogsaa fore- taget Vandringer og dermed forandret de mellem Klitterne liggende Heders og Agres Omrids. Lommerager var den Gang omtrent 1000 Alen længere end den nu er, Barnsø laa i 1793 kun 200 Alen fra Klitten, medens den nu er 600 Alen derfra, der er altsaa blæst Sand bort fra Klitternes Sydside, der har lejret sig længere øst paa, hvor Klitten nu gaar betydeligt længere ned mod Vejen mellem Vrøgum og Aal Kirke end den Gang. Staareklits Østside har den samme Beliggenhed nu som for 70 Aar siden, men Vestsiden laa 800 Alen længere mod Vest end nu og gik mere ud i en lang Spids, der efterhaanden er blæst øst paa og højnet Klitten, men altsaa ikke er naaet helt over paa dens Østside. Alle de smaa Søer, der findes mellem Aal og Grærup, har samme Udstrækning som for 70 Aar siden. Stibjerg, vest for Hellesø, og Klitpartiet vest for Gaasesø er ikke afmærket paa Matrikulskortet og maa vel have været af ringere Udstrækning og Højde end nu. Oxby Sogn. O. Nielsen skriver, at der uden Tvivl ikke altid har været Klitter og Flyvesand i Sognet, og at man undertiden finder Træstubbe i Strandkanten og under Sandet. Oxby Sogn var til ved Midten af det 14. Aarhundrede og maa sikkert have været mere befolket end nu. 1791 omtales, at Ribe Domkirke ejede en Gaard i Vejrs og en i Ho og en Eng