Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

125 Plads for mere Agerjord og Hede. En Undtagelse herfra gør den Klit, der ligger nord for St. Oxby, der den Gang var Agermark. Ho Sogn. Herom skriver O. Nielsen: »Sognet er kun lidet, og det meste er Flyvesand og Klitter. Hartkornet var 1662 72x/2 Tdr., nu (1866) 67 Td. Den største Del er Halvøen Skallingen, en ube- boet nøgen Halvø. Det paa Kortet anførte Hobo Dyb bruges kun om det Vand, der strækker sig imellem Skallingen og Langlig. Ho By, der deles i Nørballe med Møllertorp, Sønderballe med Sønderside og Vesterballe. Sønderside var i 1662 ikke Skallingen, men den sydlige Bred af den Halvø, hvorpaa Ho ligger. Paa Meyers Kort fra Midten af det 17. Aarhundrede staar her nogle Huse, kaldede gammel Sønderside. Langlig, 1548 en 0 i Hjerting Bugten, har 7 Huse. 1688 udsiges: »Ved Vester- herred er et Fiskerleje og en Havn kaldet Langleje, som aarligen baade af Frem- mede og andre er blevet besøgt; men i Mandsminde har intet heraf været at se end Grundvand og store Sandbjerge.« At der har været Fiskerleje ses af kgl. Brev 1563, hvoraf det paalægges Fiskerne paa Fiskerlejerne List, Søndre Rømø, Manø, Fanø, Langlig om aarlig at give Ribe Hospital en Lod af den Fisk, de fangede en Dag om Aaret mellem 1. Maj og Pintse. 1653 vilde Strandby Mænd ikke give denne Afgift af deres Enerskib, fordi Langlig da var øde; men dømtes paa Tinge dertil. 1548 forbødes det dem, der fiskede ved Fiskelejerne under Vesterlandsside i Ribe Stift, deriblandt paa Langlig, at sælge deres Fisk til Udlændinge, da de dog købte det meste af deres Fiskeredskaber i Ribe, Varde og andre Købstæder i Nørrejylland, ti ellers vilde der blive mere Dyrtid end tilforn. Kirken er omtrent 1450 flyttet til det Sted, hvor den nu staar, idet der af Ind- beretningen til Ole Worm 1638 fortælles, at den for omtrent halvtiende Snes Aar siden er flyttet fra Kirkebjerg, sandsynligvis det paa Nørballe Mark, nord for Byen; ti Kirkebjerg ved 0. Bredmose er jo udenfor Sognet. 1702 indgav Jens Ho Ansøgning til Kongen om sine Kaars Forbedring, og han skildrer Tilstanden som sørgelig. Præstegaardens Jord var meget ødelagt af Sand og Vand, der var ingen Annekspræstegaard; men der ydedes kun 4 Sldr. aarlig for nogle fra Sands og Vands Ødelæggelse tiloversblevne Agre og Engstumper, som en Hospitalsbonde havde i Brug; den rette Præstegaard, kaldet Bredmose Præstegaard, var bleven tillagt Præsten af Kongen 1555, men er »forvildet og med Uret forkom- men«, besade da af 3 Bønder, der var 1 jenere til Lars Tarm i Varde, Præstegaarden var ufri, men formedelst Præstekaldets Ringhed har Præsten maattet tilegne sig en øde Bondenæring og deraf give Landgilde, som andre Bønder, hvilken var hen- lagt til Ryttergodset. Han fik en ringe Korntiende, da Kornsæd og Avling var ringe i Sognet.«