Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

126 I 1638 nævnes Byen Ho, der deles i Nørballe med Mölleterp, Sønderballe og Vesterballe. 1662 var Ho By 18 Gaarde og 16 Huse. Almoseterp 2 Huse, Vester Bredmose 1 Gaard. I Martrikulsbogen for 1661 skrives: »Hold Sogn, beliggende sydvest' i Klitterne, hvis Agerjord og Engbund af Sanddyngerne er meget beskadiget. Jorden, som bruges, giver 1 Kjærv Byg, 1 Kjærv Havre, bestaar af Sand og lidt Muld paa hvid Sand. Besiddernes bedste Næring bestaar af Fiskeri, og en Del have smaa Skibe, de fare med paa Holland og Hamborg med sorte Gryder, og undertiden med Korn og Fedevarer, som de lade sig fragte bort med af andre Byers Borgere. Nr. 11 og 12 er Præstegaarden og en øde Gaards Jord, som i mange Aar og længere end nogen af de, som lever, kan mindes været brugt. Vester Bredmosegaard lider væsentlig Skade af Sanddyngerne, som lig- ger uden for Gaarden. Deres Fædrift have de norden og vesten og sønden Byen iblandt de store og mange Sandbanker, som er begroet med Halm og en Del Lyng, der udi blandt er en ringe Del grønne Pletter. Ellers beklager samtlige Bymænd sig over, at deres Land er sandfuldt og vandfuldt, saa deres Agre og Mark aarligen bortskylles af Vandfloderne og ødelægges derefter af Flyvesand. Tørvemose have de ikke, men kunde Tørv og Lyngslet have en ringe Del af udi deres Mark, og noget købe de i Aal Sogn. Deres Marker lider til Tider stor Skade af Flyvesand. Vester Bredmose lider til Tider stor Skade af Flyvesand og kunde ogsaa en Del Skade af vester Vandflod lide, som overskyller deres Agre og Eng. Kvæg- driften have de og østre Bredmose med hinanden.« Man faar heraf et godt Billede af Tilstanden paa den Tid i Ho Sogn. Klitterne var allerede den Gang vest og sønden for Byen. Da det imidlertid kun er til Tider, Byen lider Skade af Sandflugt, maa man antage, at Klitterne dog var nogenlunde i Ro, og næppe var i Bevægelse, hvilket deres halvmaaneformige Grundrids ellers tyder paa, at de har været i mange Aar. Der tales jo ogsaa om, at Klitterne, hvor de har deres Fædrift, er godt begroede med Halm. Ellers høres intet om Sandflugten i Ho Sogn, førend Klitternes Kommissions- forretninger begynder Aar 1793, her nævnes Skalling Knolde som 1800 Alen lange og 750 Alen brede. Boldbjerg, Jens Jessens Toft, Rødding Tofts Sande og Lipbjerge har alle den selvsamme Beliggenhed, som for hundrede Aar siden. Det var først omkring 1721, at Bestemmelse om at plante Klittag blev almin- delig indført i disse Sogne, idet C. Hansen paa Hesselmed foreslog dette i en saa- lydende Betænkning: •