Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
»Underdanigst Betænkning angaaende Sandflugten i V. Herred 1771:
Da man først blev opmærksom paa den ubodelige Skade, Flyvesand anrettede
her i V. Herred, i Særdeleshed i Oxby Sogn, samt Midler derimod at finde, blev aller-
først begyndt med at opkaste Diger i Formening det flyvende Sand ved dem maatte
standses og de nøgne Sanddynger ikke forflyttes længere fra Vester til Øster; men
vestre Vinde, der er her i Foraar og Efteraar meget stærke, fyldte snart Digerne
med Sand og gjorde alt det Arbejde unyttigt, der i Haab om Forbedring var anvendt.
Hvert Aar blev opkastet Diger, og hvert Aar blev de under Sand begravede. Man
føjede da hertil et andet Forsøg, som bestod i at besaa Sandene med Frø af Klittag
eller Halm, hvormed i nogle Aar blev continueret, indtil Erfarenhed lærte, hvor
utilstrækkelig saavel Diger som Besaaning blev til Sandflugt at forebygge.
Det nægtes ikke, at paa lave Steder kan det være til Nytte at saa Helm Frø;
men paa høje Sandbjerge, som Bordrup og Baun Sande i Oxby Sogn bestaar af,
maatte ved vesten Vinde saavel Frø og Vipper tilligemed Sandet bortføre. Sandene
er altsaa aarligen flyttet sig længere mod øst paa til Byens og Ejendommens Under-
gang, allermest Sandets Formerelse og Flugt har sin Oprindelse fra Vesterhavet.
Efter at disse to Midler uden nogen betydelig Nytte vare anvendte, fandt han
paa det tredie og nu brugelige Middel til Sandflugtens Dæmpelse, nemlig, at opryk-
ke Halm paa visse udviste Pladser, hvor Sandflugt ej er at befrygte, og igen at plante
disse Helme paa bar og nøgen Sandflugtssteder. Denne Plantning foretages aarli-
gen af dertil paalagte 5 Sogne, under Opsigt af Landinspektøren midt i Oktober,
som den belejligste Tid for Bonden, der da har sin Rugsæd lagt. Hullerne graves
i Sandet P/2 Kvarter dybe, og mellem hver maa være 1 Alen i Kvadrat, da hvert
Hul nedsænkes saa stor en Busk af Halm, som man kan fatte inden i Haanden,
hvorefter Hullet fyldes med Sand og trædes fast.
Ved saaledes over i 20 Aar at fortfare med ene og alene at plante, er man nu
saa vidt avanceret, at alle store og farlige Steder, i ovenbemeldte Sogne staar vel-
bedækket med Helme og i god Grøde.
Til at konservere og forbedre Klitterne og formindske dette aarlige Arbejde
bør Klitterne fredes for Kreaturer, hvorfor der paa 3 Aar er ansat 11 Tilsynsmænd
forsynet med skriftlig Instruks, hvorved de forpligtige sig til at agte og tilse, at ingen
afskær eller plukker Helme, ligesom og at optage eller til Mulkt antegne alle Slags
Kreaturer, som i Sandklitterne enten maatte gaa uden Hyrde eller og findes paa og
omkring ved Sandflugtssteder.
I nogle Aar er hverken falden Mulkter eller Angivelse sket, hvoraf man ikke uden
Grund slutter, at Tilsynsmændene se igennem Fingre med deres Sognemænd og holde
al Ting skjult for Landinspektøren. I den Hensigt er det mit underdanige Forslag,
at der af Hs. Excl. Stiftamtmand Levezau maatte beskikkes en Klitfoged for hver