Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

18 som tiender Korn, hvis Huse og Agre Jord aarligen ødelægges af Sandløb og nogle faa Sandbunker. Der er ingen i hele Sognet, som kan ernære sig af sin ringe Avl, men ogsaa af Fiskeri, hvilket en Tid lang har slaaet Fejl. Findes ogsaa mange her i Sognet, som hverken kan give Kongen, Kirken eller Præsten deres fuldkommende Rettighed, og en Part er rømt fra Hus og Hjem til Betlergang. Præsten kan heller ikke noget Aar hjælpe sin Husholdning, uden at købe Korn for mange Penge«. 1678. (Aalborg Stifts Historie). »Korntienden var foregaaende Aar 16 Td., hvoraf Kirken nyder 7 Td., men Kvægtiendenden af Føl, Kalve, Grise, Høns etc. falder ikke her i Sognet, siden Sand- flugten fik saa stor Magt, uden aleneste af faa Lam. Den har ellers tilforn, da her kunde tiendes af alle Slags Kvæg, bedraget sig til 5, 4, 3 Dr., men vil herefter blive meget mindre. Præstegaarden er fri for Landgilde men ufri for Sandflugt, som ligger til og paa Husene, naar Vejret rører sig, saa den falder besværlig at holde nogenlunde ved lige, indtil Sandet faar slet Overhaand og ingen kan bo der. Der er en liden Raaling, en Lade, et Kohus og en Stald, som alle vare forfaldne, da jeg kom til Stedet, og nu er af Sand tilhobe omringede. Hvad Agerjorden og Marken sig belanger, er de 3 Parter af Sandflugt saa slet ruineret, at den aldrig kan bære hverken Korn eller Græs, den fjerde Part er af Sandflugt overløben og ødelægges Tid efter anden, saa den er ufrugtbar. Og som Præstegaardens Mark er en Del har den Præstegaarden og Kirken paa nor Side, et Dige paa øster Side, en Sandklit paa sønder Side og Raabjerg Sø paa vester Side. Dens Takst er 2—3. Den er ukøbt og lidet værd, fordi den synes med det første at blive slet øde. Ingen Ildebrand eller Olden og ej Tørv i Præste- gaardens Magt. Decimantium formedelst Sandflugt mærkelige Formindskelse. Mangel paa Foder formedelst Sandflugt. Envold Lauridtsøn. Der er ingen Degnebolig. Jeg har lidet at leve af, og det bliver aarlig mindre formedelst Sandflugten, saa jeg maa nødes til at tjene andre for Brødet, naar jeg ikke i Kirken skal opvarte.« Man faar heraf det Indtryk, at Sandflugten har raset meget stærkt i Tidsrum- met fra 1625 til 1687, og endnu er i sin fulde Styrke sidstnævnte Aar. Medens der endnu i 1625 kunde saas 13 Td. Korn i Præstegaardsjorden og avles 40 Læs Ho, er dette i 1678 helt forbi, der tales hverken om Hø eller Korn, men om at s/4 af Marken er ødelagt og % ødelægges Tid efter anden. Det er værd at lægge Mærke til Ordet »overløben«, hvilket Præsterne meget bruger, det er altsaa ingenlunde store Vandreklitter, der vælter deres Sand ind over Markerne, men det er ligesom en jævn Strøm af Sand, der løber ind over disse.