Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

22 get, men for Sanden at give Luft, at den ikke skulde blive liggende paa Husene og tvinge dem ned, er alle Vegne Distance mellem dem. Præstegaardens Markjord, som falder end mere end det ganske Sogns skarp og sandagtig, anlangende, da er en Del Jord straks omkring Gaarden beliggende og bestaar af smaa Stykker, eftersom Marken ej er af den Vide og Størrelse, at her kun falde Agre. Dens Takst i Matrikulen er 1—3—2 lige med andre, som baade i Udsæden og Jordens Godhed den langt overgaar. Decimantium Formindskelse angaaende, da er i Tværsted Sogn 6 af de bedste Gaarde øde, af hvilke den ene er bleven afbrændt. Græsning er her til Gaarden meget ringe, næppe til 4 Heste, Drift ej til 6 Køer, i det Sted tilforn, kunde vel fødes om Sommeren 16 Køer, thi nu er Marken ganske tildækket med Sand, som daglig tiltager, hvorudover jeg maa have alt mit andet Kvæg, Bæster og Svin paa fremmede Steder til Græsning og Tilsyn imod dyr Beta- ling og til Gaardens ikke ringe Skade for Gøden den mister.« For første Gang hører vi nu Tale om en særegen Bygningsmaade for at give »Sanden Luft«. Bygningerne ligger spredte for at Sandet kan faa frit Løb overalt, og ikke samles i Gaarden og endog nedtrykke Tagene. Det er ligesom Snefog i vore Dage, man kan forstaa at Tilstanden har været temmelig utaalelig, man maatte gaa i Fare for at »sande inde«. Udtrykket da »Klitten var ved Magt« tyder paa at denne en Gang har været tilgroet og dæmpet, men senere atter blæst op, maaske netop som Følge af, at Præsten før har fødet sine 16 Køer i den. Præsten har rimeligvis lige saa lidt som nogen anden overholdt de strænge Forbud mod Kreaturgræsning, som herskede den Gang. I Aaret 1680 udtaler den nedsatte Kommissionsforretning sig saaledes: Øster og Vester Tværsted haver lidt en Del Skade paa deres Mark, men da denne Sandflugt ikke er ny og de tidligere have faaet Afslag i Hartkorn, saa takse- res kun den Skade, som nylig er begyndt. (14 og 9 Td.). Den tidligste Klage om Sandflugten i Tværsted Sogn omtales forøvrigt allerede i Aaret 1571,idet Præsten Hr. Niels skriver »at Sand haver fordærvet ham saa meget Jord, som han kan saa 8 Td. Korn i.« Fra 1571 til 1680 ved man altsaa med Bestemthed at Sandflugten har ødelagt Tværsted By. Kommissionsforretningen udtaler sig allerede ikke videre strængt om den, saa at den paa dette Tidspunkt maa betragtes som standset. Ifølge Martrikulskortet over Tværsted Sogn 1793 var der kun en smal Strimmel Klit langs Stranden, medens Resten af Ejendommen er benævnt som Agerjord. I vore Dage er baade Præstegaardsjorden og de øvrige Jorder i Sognet langt- fra ringe, saa at Marken altsaa efterhaanden er bleven forbedret, rimeligvis ved langt Græsleje, og nu høster Beboerne den Fordel at være blevet af med største Delen af deres Hartkorn, medens deres Jord er ligesaa god som førend Sandflugten.