Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

26 til Præstegaarden, der dog ligger % Mil fra Stranden. Klitterne har ogsaa her Form af Vandreklitter og opnaar en betydelig Højde. »Nærmest Klitten ligger Sønder og Nør Kvæeg, som haver lidt megen Afbræk paa deres halve Mark, baade i Ager og Eng (7 og 3% Td- Hartkorn). Kjøbsted By og Ska cl s Ager, som ligger allernærmest Stranden er endnu mere forødet, saasom Sandflugten strækker sig over al deres Mark, Ager og Eng fra Lønne Aa indtil Horns Næs og lide de endnu stor Trængsel i deres Gaarde af den (12, 5 Td.). Hele Sognets Hartkorn er 69 Td. 7 Skp.« Kommissionsforretningen 1693 skriver, »der har lagt sig en Sandmile paa en Fold, kaldet Manster Agger, ligeledes er Vester Bjørnhøj ødelagt, og en lille Ejen- dom, kaldet Sønder Sigen, som nu mere end Halvparten ligger øde, ligesom en Eng, kaldet Carl Engen, en Gaard ødelagt af Sand. Tornby ligger for en aaben Sande, som kommer dels fra Havet, dels fra den derhos liggende store Sandklit og fra Vester og Sønderkant, alt som Vindene er til, udbreder sig over de derom liggende Byers Marker, dog som Skaden ikke er lige stor overalt i Sognet har vi besigtiget Tornby Mark for sig og befundet Sønder Tornby at faa sin Skade paa den søndre Kant af Sandklitten omkring tre Søer eller store Huller, hvilke have været denne Byes Mark til stor Beskyttelse, da Sandet ikke har kunnet gaa lige frem, ellers havde Skaden været langt større (25 Td. Hartkorn). Nørre Tornby som paa Ager og Eng er af samme Sand paa den nordre Klit angreben, og synes det at ville have sit fri Løb fra Klitten hen til Højerups Bjerge, dog er denne Byes Mark endnu ikke saa meget forødt, som den søndre Byes (8 Td.).« Man faar heraf et godt Indblik i Klittens Tilstand og Udstrækning i den Tid i Tornby Sogn. Særlig Tornby er udsat, idet Sandet kommer ind over Byen, enten Vinden blæser fra Syd eller Vest. Dette har sin Aarsag i, at der Syd for Byen ligger et stort Klitparti, 3000 Alen langt og 1500 Al. bredt. Det ligger ved Foden af det store Højdedrag, der kommer fra Frederikshavn og strækker sig til Hirtshals, og hvis Fod i sin Tid har været Landets Kyst. Nu er det altsaa en saakaldet Indersande, men er rimeligvis dannet den Gang her var Strandbred, her findes ogsaa Strandsand helt rundt om dette Højdedrag. Sandet har ikke formaaet at blæse op over dette Højdedrag, men presset sig baade Syd og Nord efter under dette. Ligesom Vandløb har sin store Betydning, som en naturlig Hindring for Sand- flugt, saaledes er det samme Tilfældet med Søer. Disse kan ganske vist ikke holde saa længe ud, men maa optage Sandet i sig, og den Beskyttelse Søen yder er saaledes afhængig af Søens Dybde. Her har det været temmelig anselige Søer, der er Tale om, siden de saa længe har kunnet beskytte Byens Marker. Paa den Tid (1693) var Søerne endnu ikke fyldte, idet der tales om, at Sandet ikke har kunnet gaa ligefrem, men man kan fristes til at antage, at en Del Sand