Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

29 Præstens Anneksgaard Maarup, som største Del af Sandflugt er øde, Vester Vidstrup By, hvis Ager og Eng ligger i en hvid Sand, og haver alle forflyttet undtagen en liden Bolig (23 Td.). 1553. Maarup Præstegaard er noget nær fordærvet af Sand.« Som det ses har Landet her tidligere haft et ganske anderledes Udseende end nu, idet det har gaaet langt ud, hvor der nu er Hav. »Der har været herligt Korn, hvor der nu er Hav«, saa at man heraf kan slutte sig til, at det har været godt Land, der er skaaret bort af Havet. Klitterne maa altsaa betragtes som fuldstændig nye Dannelser, man maa kun undre sig over, at de ikke er vandret endnu længere ind i Landet end de er, da der her ikke findes noget hæmmende Vandløb, maaske Grun- den hertil for en Del kan søges i den høje Skrænt, som ligger ud mod Havet, og som maa have hindret en stadig Tilvækst af Sand. Rubjerg og Maarup Sogne beskrives 1632 af Sognepræsten saaledes: »Markerne udi begge disse Sogne af den skadelige Sandfog og Strand ere jammer- lig fordærvede, thi begge Sognene ligger ved Strandsiden, den ene ved Vester, den anden ved Nordvesthav. En By i hvert Sogn er allerede lagt øde af Sand, og nu er der ikke mere til- bage end en By i hvert Sogn. Til Præstegaarden avles intet mere end 8 smaa Som- merføringer Hø, og det andet som behøves, maa vi leje for en Del af den liden Korn- tiende langt borte i andre Sogne og Marker, saa her er nu i al Sandhed ganske ringe Lejlighed baade for Præsten og Sognemændene og Aar for Aar maa vente værre. Det bliver ikke derved, at mægtige Storme om Foraaret kvæler en Del af Sæden med Sand, men imod Høsten kommer de store Havguser, som dovner en Del af det, man skulde høste, at det bliver, ligesom det var tærsket. Velsignet være hans kgl. Maj., som værdiges til at drage Omsorg for sine Præsters Brød, hvor Mangel findes, at det til bedre maa vorde anset. Herren være Sol og Skjold i kgl. Maj. høje og hellige Regering. Herren være og forblive Kongens og det ganske kgl. Arvehuses Styrke og Velsignelse mindeligt.« Peder Christensen. Kommissionsforretningen 1680 skriver: »Rubjerg Sogn ligger lige imod Vest bar for en aaben Strand og fordærve- lig Sandflugt, og først kom vi til en liden By kaldet Ulstrup, hvis Fædrift, Mark og Eng ligger i hvid Sand, undtagen en liden Hole paa hvilken Sandet dog forleden Mikkelsdag har begyndt sit Løb, og hvis Huse om de ikke allerede er kommet af- sted vil dog med det første forflyttes. Rubjerg Bys Mark og Ejendom, som ligger i lige Maade for en aaben Sand- flugt fra Hav-Bredden for alle nordlige og vestlige Vinde, som udi slemme Maade graserer baade over Ager, Eng og Fædrift. Præstegaarden befandtes og trende Gange at være flydt afsted (28 Td.).« Det synes som om Sandflugten netop i 1680 var paa sit Højdepunkt idet Ul-