Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

31 Af Kommissionsforretningen fra 1680 faar man et godt Billede af Fureby Sogn paa den Tid, der skrives: Fureby Sogn ligger dybt mod Vesterhavet, som skyller ind paa Landet, og deraf tager en Del af det med sig i Havet tillige med mange Alfare-Veje, som have løbet til Gjøring, og nu af Sandet flux forødt, derforuden er og Nord for Kirken og Sporingen en Sand- mile, som ved tør Storm fra Vesten løber over en Del af deres Markjorder, som kan være beholden og hvad Enge, Fædrift angaar, saa ødelagdes den fattige By af Hav- Sandet baade synder og øster for Byen. For 7—8 Aar siden blev der taget Syn over denne By og Ejendom og Taxten blev sat til 24 Td. Sønder Lyngbys Marker, hvoraf en Del var overløben med Sand, baade Ager, Eng og Græsning, hvilket kommer af en Sandmile, som er opblæst af Havet og i den vestre Ende er noget lidet med Torn og Græs sammengroet, dog ej ret langt, men strax Østen for ligger derudi aaben hvid Sand, som drives af alle Stormvinde frem og tilbage paa deres Mark, og haver allerede opfyldt et Morads, hvor over for faa Aar siden ingen Kreaturer kunde gaa, kan drive man Ager og Eng nu.« Som det ses har der i Tidens Løb foregaaet store Naturomvæltninger i Fureby Sogn, ligesaa meget af Vand som af Sand. Havet har i Følge de geologiske Kort af 1899, dannet en stor Bugt her en Gang i Tiden, der har strakt sin ene Arm ind forbi Skøttrup, og helt ind imod Hjortnæs, følgende den nuværende Klostergrøft, medens en anden er gaaet mellem Vrensted og Ingstrup Klitter, langs Ryaa ud mod st. Vildmose. Der blev herved dannet flere Smaasøer, saaledes omkring Vren- sted Kirke, Tiset Kirke, mellem Trudsler og Bunker i Nord og Syd, V. Hjermitslev og Gersten i Øst og Vest, længere nede Øerne mellem Horne Kirke og Hunetorp, samt en 0 omkring Jetsmark. Det synes i ældre Tider, at være disse smaa isolerede Klitter, der anrettede mest Skade, idet de drives af alle Storme frem og tilbage over Markerne. Her har man dog for en Gangs Skyld et Eksempel paa, at Sandflugten har gjort Nytte, idet Sandet har opfyldt et Morads, og gjort dette skikket til at drive Ager og Eng paa. Det er rimeligvis omkring Klostergrøft, at dette Morads fandtes, og er altsaa et Eksempel paa den moderne Moseopdyrkning med Sandtilførsel, der er foregaaet »in Natura«. Senere er rimeligvis flere Moradser opfyldte. 1730 omtaler Sognepræst Albert Thura, at Fureby har sit Navn af en Fyrre- skov, som har været paa Stranden mod Havet, hvoraf der først nu i vore Tider findes en Del Stubber og Rødder, hvoraf en for faa Aar siden optagen og findes i en Smedié i Lykken i Fureby Sogn, paa hvilken Stub Smeden har sin Ambolt. Om en By Kinderup kaldet, som skal have ligget ude i Havet, siges, at Havet før langsommelige Tider skal være bort-skyllet. Ellers har Fureby endog i vore Ti- der taget ubodelig Skade af Sandflugt, baade saavidt Byen i sig selv saa og Beboer- nes Agre og Marker angaar.