Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

33 nu kan bekomme det, som samme Sogn var bekommet at give.« Af Præstens Ud- talelse, at han nu ikke kan bekomme det han skal, kan man slutte sig til, at før har han kunnet dette, og at det altsaa er omkring Aar 1570 eller nogle faa Aar før, at Kjættrup Sogn er bleven ødelagt af Sandflugt. 1573 hører vi igen, at der blev udfærdiget kgl. Bevilling for Jørgen Mortensen, Superintendant, at oppebære af Aalborghus Slot de 4 Td. Rug og 12 Td. Byg, han plejede at oppebære af Kjættrup Sogn, som ved Sandflugt er lagt øde og til Ingstrup. 1705. Kjættrup Gaard 2/n. Brev fra Forvalter Jordan paa Fuglsig til Chr. Georg v. Møstig med Forslag om at faa kgl. Bevilling, at ingen anden maatte fiske i Havet ud for den Grund, som Kjættrup og Horup støder til, hvilken Ejendom v. Møsting har kjøbt af Kongen, paa det at man maatte kunne faa noget af det med Flyvesand ødelagte, skikket til Agerbrug bebygget, endvidere, at sørge for, at Be- boerne i Sandene i Kjættrup Sogn maatte Frihed for Tiende, Folkeskat, hvilket ville være nødvendigt, da de maatte anvende store Bekostninger for at forfærdige og vedligeholde Sanddigerne.« Onde Tunger vil ganske vist paastaa, at det var fordi Præsten Hr. Jørgen ikke vilde holde Kappellan, at han androg om at faa Kirken nedlagt. Sognepræsten i Ingstrup skriver nemlig herom og om Sognenes Tilstand i 1738, paa hvilket Tidspunkt Sognet altsaa var lagt under Ingstrup Sogn. »I dets Velmagt var der to store Byer, Trudslev og Horup, hvilke Byers Tillig- gende, nu ere Sand Dynger, dog er Sandet somme Steder saa bortblæst, at det kan kjendes, hvor Huspladsen har været. Kirken blev saa flyttet og om Sognepræsten Jørgen sagde Ordsproget: »Hr. Jørgen lagde Kjættrup Kirke øde fordi han vilde Kappelian ej føde.« Mærkeligt er det, skriver Præsten videre, som Sandflugten kan vende op og ned paa al Ting, thi hvor der før har været Stene er nu store Banker, og hvor intet Vand før har været er nu Søer. Hvor man i det højeste for 10 Aar siden kunde gaa med tørre Fødder, er nu en Bæk, som ingen kan vade over«. Vi har her et enestaaende Eksempel paa at en Ejendom bliver købt af Kongen for at komme paa Fode igen, og faa Flyvesandsmarkerne gjort til Agermark igen, dog paa Betingelse af Tilladelse til Fiskeri og Frihed fpr Tiende og Folkeskat. Li- geledes sei man, at der var sat Sanddiger om Markerne for at beskytte disse, noget man ellers ikke har hørt Tale om i Vensyssel. Kommissionsforretningen udtaler sig 1680 om Klitterne i Kjættrup saaledes: »Kjættrup Sogn har i før Tider været et godt Kirkesogn, men som Sandene vesten fra haver for- dærvet alt, saa er baade Kirken bleven øde og Jorden til Byerne, og derfor Udmar- Klitterne i Vestjylland, 3