Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

■■■■■i 50 dan Højde, at Regeringen ikke længer kunde vende det døve Øre til, og Kongen maatte i Aaret 1570 udstede en kgl. Resolution mod Klittens Ødelæggelse. Denne var saalydende efter Datidens Skrive- og Stavemaade: »Forbud mod at ødelægge Klitten. 1570. Vi Friederich den Anden ofv. giøre alle vitterligt, att effterdi mangfoldige Klage for oss kommer bøde af Adellen og Kiøbstædsmænd, over then store og usi- gelige Skade, then meenige Mand udi vort Land Nørre Jutland haver paa theriss Fiskerii aff Pullsvoder, som brugis udi Limfiordt, saa at ald then Sylidt, Hellt, Giedder, Abore och andre slig Fiske forjages, och Fiskeriet therover meth Tiden bliver øde. Sammeledis forfare vi och, att møgit Guodtz, saavell vort och Kro- nens, som Adelens, fordervis, och fordrivis af Sand, at then Aarsag, ath Klittetag og Hielmeriisz ud mett then wester Strandt ødeleggis. Och enddog vor kiære Herre, Fader, Salig og Høgloflig Ihukommelse, haver ladet sine strænge Breve og Forbud udganget, at ingen Pulsvode skulle brugis, ey heller noget Klittag, eller Hielme- riisz ødeleggis, haver en stor Part samme Forbud intet agtet, saa og hertill dags ingen Skade therover skeet er. Tha paa thet saadanne meenige Mands Skade och vore Landes Fordervelse maa forekommis, have vi mett vore elskelige Danmarkis Riges Raacl therover saa endeligen beslutth, hvilket vi och alvorligen ville holdet have, ath eliter thenne Dagh skall ingen opslaae, oprykke, ophugge eller i nogen Maade ødelegge Marhallm, Hvideriisz, Seener, Klittetagh, Hiellme, Slie eller the Thorne, som groe paa Strandbakken eller udi Klitten ud mod Westerhaf, emellem vor Kiøbstad Riibe och Skoffven, eller paa nogen the Øer, som hører til vort Rige Danmark, och ligger udi Westerhafl. Thersom nogen heremodt giør, och udi nogen Maade ødelegger, eller omkommer fornefnte Marhallm, Hvideriisz, Seener, Klitte- tag, Hiellme, Slie eller Thorne, paa nogen the Steder forskrefTvit staar, tha skall then, thet giør, eller hiembler andre thet at giøre, straffis som Tiuf uden ald Naade oc thertill være plictig att oprette ald then Skade, som theraf kommer. Findes oc samme Marhallm (ofv., som ovenfor), som er groet paa forskrefne Steder, huoss nogen, tha skall then, thet hous findes, være pligtig at staa therfore til Rette, som for andre stolne Koster, och skall thet være hver Mand frit fore, ehvem thet vill, at cune tillthale then som slig Gierning giør, eller hiembær, eller findes huosz, li- gesom en rett Sag vollder, oc then, som samme Delle och Tiltale forfølger, eller lader forforfølge, maa thage och opbære alt thet Sagafald, och Faldsmaal, som theraf falide kand, ligesom thet var hans egne Tienere sligt giort haflffde, och skall ei ansees, hvis Bønder, eller Tienere thet er. Bliver och nogen meth slig Sag befunden, och thet kand hannem overbevises, tha skall hand epther then Dag ikke maa staa