Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

62 Hj ardemaal Sogn. Allerede i Aaret 1440 omtales en Gaard i Hjardemaal Sogn, som kaldes Claer- stopgaard, og det nuværende Madsbøl nævnes 1505, idet der omtales, »at Magnus til Kevlingborg skjødet til Fru Margrethe Turisdatter paa Ågaard et Boel, kaldet Morsbøl, i Hjardemaal Sogn, med Ager, Eng, Skov, Hede, Mosekjær, Fiskevand, Fægang, Lyngslet og Tørvedrift«. Af de ældre Beskrivelser fremgaar det, at Navnene paa flere Steder og Klitter i Tidernes Løb har forandret sig. Morsboel maa vel rimeligvis have været Moders Hus, der i Tidernes Løb er forandret til det nu meningsløse Madsbøl. Der tales altsaa den Gang om Skov til Madsbøl, saa Klitterne i alt Fald ikke ved dette Tids- punkt kunde tænkes at have naaet synderligt ind i Landet; dog har Klitterne opfyldt en Del af Sognet, idet der i 1449 omtales, at Jeppe Nielsen af Aalegaard fik Skøde af Bispen i Børglum paa en Gaard i Klitten i Hjardemaal Sogn. Denne Gaard, der her omtales, maa altsaa have ligget Vest for eller Sydøst for Madsbøl. Fra samme Aar omtales, at der laa en Gaard paa Østholmen i Hjardemaal Sogn, kaldet Korsgaard. 1680 skriver Præsten, Hr. Sengdis: »Præstens Indkomster ere i mange Aar formindsket, og formindskes aarlig, formedelst den fordærvelige Sandflugt gjør stor og kjendclig Skade, ej alene paa Bøndernes ringe Mark og Ejendom, men og i deres Huse, som ligge fulde af store Sanddriver, saa de ikke kan have et Læs Møg hos deres Huse. Der sidder mange for samme Aarsag færdige at flytte, om de ellers havde noget at flytte med og at bygge op for paa et andet Sted, saa Armod og Fat- tigdom er stor hos de fleste. Mangel paa Hø og Foder, da have vel mine Formænd for 30 Aar siden haft en temmelig Engedel til Præstegaarden liggende nør over Sanden, østen ved Volden for et stort Sandbjærg; men nu er den, især siden min Tilkomst til dette ringe Sted, saa tit overlagt og overløbet med Sand, at der avles faa Læs paa den, og inden faa Aar, som den ligger aaben for et stort Sandbjerg, bliver den ganske øde. Agrene til Præstegaarden ere næsten Del Sandagre og onde i dem selv, og derfor er Forin- gen og ganske ringe«. Som det ses, var Sandflugten paa sit Højdepunkt i 1680. Sandet er gaaet helt ind til Husene og har ødelagt disse, saaledes at de ligger fulde af store Sanddriver. Naar der tales om, at Møget ødelægges, saa maa man heraf slutte, at det er hvert Aar, der er saadan Sandflugt, da Møget dog aarlig bringes ud. Præsten taler end- videre om sin Eng, hvor der for 30 Aar siden, altsaa 1650, avledes meget Hø og som laa Nord ude, østen ved Volden af et stort Sandbjerg. Med Volden mener han sikkert Voldum; Øst herfor ligger det store Rovr Sande, de største i Sognet, og her ligger ogsaa store Engstrækninger. Han klager over, at det dog er mest efter, at han kom til Sognet, at Engen er ødelagt, saa at Rovr Sande altsaa paa dette Tidspunkt maa have været paa Vandring. Naar man under-