Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

63 søger Terrænet Vest for Rovr Sande, viser det sig ogsaa, at her ligger en stor, jævn Slette, den saakaldte Havboslette, som netop svarer til Bredden af Rovr og den Nord for denne liggende Graaris Sande og tydeligt bærer Spor af, at en Klit har vandret hen over den; disse Sande har — som de fleste Vandreklitter — efterladt sig smalle Rimmer. Harboøre Slette gaar helt ud mod Havet Øst for Hanstholm. De sydlige Rimmer danne Nordgrænsen for Rosholm og Voldum Sø. Det er i det hele karakteristisk for Hjardemaal Sogn, at Klitterne her overalt vexler med lange, smalle Længdedale. Der er Sletter paa 3—500 Alens Bredde og 3—4000 Alens Længde med Rimmer imellem sig. Østsiden af Klitten er som Regel standset ved en Sø, saalecles ved Blødesø, Bredsø og Brillum Sø. Hvor saadanne ikke findes, er Klitten vandret videre. Gennemsnitshøjden af Hjardemaal Sogns Klitter er 40 Fod. I Annexet til Hjardemaal, Østerild, ligger en lille, isoleret Klitrække, den saa- kaldte Storsande i Tovsig. Denne kan ifølge sin Retning og Beliggenhed ikke være kommet fra Havet, men hører til de saakaldte »Indersande« og har sin Oprindelse fra de x/2 Mil brede og 1 Mil lange, flade Kærstrækninger, som ligger Vest for den og benævnes Abildkjær og Hvidkjær, der netop har det noget ujævne Udseende, som tyder paa, at der har fundet en Sandafblæsning Sted. Sandet her er af en mere mørk Farve end i de egentlige Havklitter. Østerild Kirke nævnes allerede i Aaret 1268. Dette Sogn — og især Tovsig By — tager meget Skade af Sandflugt. 1761. I Klitbakkerne 32 Steder, som alle ligge udstykkede. Hele Sognet 136 Td. Hartk. Hjardemaal By 19 Gaarde, Tved By 6 Gaarde, 3 Huse. I et Brev fra Thisted Amt til Rentekammeret den 14. Decbr. 1792 omtales, at Klitterne i ovennævnte Sogne ikke er af de farligste. Det synes af ovenstaaende at fremgaa, at Sandflugten har naaet sit Højde- punkt noget senere end i de tilgrænsende Sogne, nemlig omkring Aaret 1680, og der- efter — 100 Aar efter — er de ikke mere af de farligste. Selv om de af Regeringen foranstaltede Dæmpningsarbejder ikke kunde frakendes en vis Betydning, synes dog meget at tyde paa, at Klitterne lidt efter lidt af sig selv vilde gro sammen. Naar Hjardemaal Sogn i 1680 var opfyldt af store Sandmiler af den aller værste Art, og disse allerede 1792 omtales som ikke farlige, kan man vanskelig tro, at det var Datidens meget primitive Dæmpningsarbejder, der havde været Aarsag heri. Det maa snarere være Stormens efterhaanden aftagende Styrke, eller Faaredrif- tens gavnlige Indflydelse, der har gjort sig gældende. I Skagen mener saaledes Beboerne, at det er Faarenes idelige Afgnaven af Græs, der er Skyld i, at disse Planters Rodnet bliver kraftigere, ligesom Faarene ved deres Gang nedtramper meget Marehalm og Klittagfrø, som eller vilde være blæst bort. Hvorom alting er, befindes Klitterne i Nærheden af Byerne og Husene at være bedst sammengroede. Klitten i Hjardemaal har, i Overensstemmelse med den i 1792 udtalte Erklæ-