Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
85 skuelig Strækning af Hede og Sandbakker. Underlaget i disse Herreders (Ulfborg og Hind) vidtløftige Heder bestaar næsten ene af Flyvesand, som viser sig, saa ofte en Plet blottes ved uforsigtig Ildspaasættelse eller Gravning. I Ulfborg Herred ligger nogle store Flyvesandsstrækninger øst for Ulfborg Station, som horer under Benævnelsen, Indsande, fordi de ikke er dannede af Fly- vesand fra Havet; men iøvrigt har disses Karakter. Heller ikke Afstanden fra Havet, godt 2 Mil, er større, end at de udmærket godt kunde være dannet af Sand derfra, men de er dannet paa Stedet, idet Sandbanker er oprevet af Vinden og formet som Klitter. Warming skænker disse Indsande en udmærket Beskrivelse i sin Bog om dansk Plantevækst, hvoraf nedennævnte nærmest er taget. »Indsandene dannes af gammel Jokelsand, aflejret af Elven i den senglaciale Tid, disse Indsande er overordentlig triste og trøstesløse, idet de sjældent har andet end de tørre, graa lyngdækkede Sandhøje, og mellemliggende brune Lyngsletter, dertil kommer at Sandet er meget mere smudsigt-brunt end Havsandet, de vindbrudte eller nydan- nede Klitter har ikke Havklitternes herlige, rene Hvidhed. Hjelme findes i mange Indsande, altsaa milevidt fra Havet, men den blomstrer sjældent paa Indsandene, navnlig hvor Lyngen har taget Overmagten. Rigt blomstrende ses den dog i nylig sammenføget løst Flyvesand. Klitterne i Vandfuld og Skodborg Herreder. Har boøre Sogn nævnes i Jordebøgerne allerede 1596, idet Navnene: Ries- kjær fiering, Weilby fiering, Lilør fiering og Langø fiering omtales, men forøvrigt tales der intet om Sandflugten der i Sognet før i Aaret 1625, da der i Jordebøgerne siges: »Bymændene har her ingen Sæd eller Eng at bruge, eftersom deres Ejendom er af Sand og Vand overløben«. Samme Aar omtales Harboøre Sogn i Lensregn- skaberne for Bovling Len, der siges her: »at hvad Kronens Tjenere paa Harboøre, saavel som paa Sønden Side belanger, saa efterdi de have liden eller ingen Sæd eller Eng at bruge, men befindes ved Havsiden, saa største Parten af deres Ejen- domme af Sand og Vand befindes at være overløben og forødt«. I Aaret 1625 var altsaa Harboøre ødelagt af Sandflugt, men naar denne Øde- læggelse er begyndt er det vanskeligt ar have nogen begrundet Mening om, men den Omstændighed, at Jordebogen for 1596 intet taler om Sandflugt, leder til den An- tagelse, at denne er begyndt mellem Aarene 1596 og 1625. Først i 1793, efter at der var nedsat en Kommission til at berejse Klitterne med Professor Viborg som Formand, faar vi mere detaillerede Beskrivelser af Klit- terne. Han skriver saaledes: »Paa min Rundrejse til Thy-Land blev jeg kaldet af Indbyggerne udi Harbo- øre, under Baroniet Rysensten for at syne deres Sandflugt, som allevegne truer