Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

J.. k IH IPIMI 86 dem med Undergang. Den største Del af dette Sogn bestaar af enkelte Bønder- gaarde, som ligger i Klitten og have deres Ejendom østen for denne. Jeg fandt her allevegne i dette Sogn den største Uorden i Klitterne og saa der Køer, Heste, Faar og Svin at gennemsøge Klittaget og Klitvæksterne. Flyve-Sandet har her kendeligen siden min sidste Rejse 1791 udbredt sig, og alle disse Beboere vil om kort Tid ej kunne svare Skatterne, dersom Forordningen ej haan elhæves. Jeg un- derrettede mig, om der ej var Opsynsmænd og Klitfoged ansatte, samt om der ej havde været nogen Kommission for at syne Sandene, men man vidste af intet - man havde vel hørt Præsten oplæse en Forordning om Sandflugten, men ingen af Beboerne vilde være den første til at haandhæve den, naar de ej var berettigede dertil, da ingen derved vilde fornærme sin Nabo. Det vilde derfor være højst rigtigt at det kgl. Rentekammer endnu dette Ef- teraar kunde gøre den nødvendige Foranstaltning til Forordningens Haandhævelse, da Kreaturerne, saalænge de endnu kan gaa ude, bestandig ødelægge Klitten. Plant- ningen af Klittag kunde ogsaa endnu førend Mortensdag foretages med Nytte, og skulde jeg underdanigst foreslaa at denne maatte ske for Niels Lilleøres Hus, da han selv har sat adskillige Diger og plantet Klittag for at frelse sin Ejendom. Plantningen skulde ske i 4 Hulheder, hvorigennem Sandet farer ind paa hans Ej- endom fra Havklitten. Til denne Plantning tages Klittag med Rod paa de østlige Sider af Klitterne, saa den igjenoverdrages med Grønsvær. Ørum, d. 18. Oktober 1793. Viborg. Professor Viborg gik ret grundig til Værks og foreskrev bestemte Regler om, hvorledes Plantningen skulde foretages. Denne blev saaledes foretagen i Rader med 12 Alen mellem hver Rad og fra Syd til Nord, og 1 Al. mellem hver Klittags- busk. Ogsaa sørgede Viborg for at holde Fred for Kreaturer i Klitten, han skriver saaledes et Sted: »Klitten var i god Stand og vel fredet; men da Kommissionen desuagtet fandt Spor af Kreaturer i Sandet, fandt man, at Klitfogeden Niels Lille- øre ej ganske kunde undgaa Mulkt«. Strækningen fra Jøsesgaard til Knopper indeholdt i 1794 en Mængde Huse, som kaldtes Langerhuse. Denne Strækning var i daarlig Stand, hvorfor Klitfogeden blev alvorligt foreholdt, hvor slet denne Klit var fredet og han idømtes en Mulkt paa 2 Rdl. foruden, at han ingen Løn fik; ogsaa paa det nordlige Harboøre fandtes Klitterne slet fredede og Klittaget ganske opædt overalt«. I Aaret 1801 andrager Ejerne af Hulby og Lilleøre om Bygningshjælp, fordi de maate fraflytte deres Huse, som truedes af Sandbjergene, lige op mod disse. For øvrigt har Harboøre Sogn ogsaa lidt meget Skade af Havet, saaledes i Aarene 1807 og 1720, da hele Landet blev oversvømmet af Havet.