Om en ny Metode til Bestemmelse af Overfladespænding

— 9 stilledes ind paa Naalespidsen og derved paa alle Par- tikler i Naalens Afstand fra Kikkerten. Dersom dennes optiske Akse ved vandret Libelle er vandret, skal Højde- indstillingen ikke forandres, naar man herefter ved Hjælp af Naalen opsøger og stiller ind paa Partikler, beliggende paa den anden Side af Reservoiret ved Nu. Men peger den optiske Akse fra neden og opad — den eneste Mulighed, vi behøver at betragte —, faas en ny Højdeindstilling. Man kan da benytte selve Vædskebunden til at faa gjort Libelle- aksen og den optiske Akse parallelle. Det kan simpelt hen ske ved, at man ændrer paa Kikkertens Hældning, indtil Indstilling paa Bunden ved Ni og Nu giver samme Højde- aflæsning. Naar det er opnaaet, stiller man Libellens Boble paa Nul ved Forstilling af Libellens Hældnings- skrue. Den optiske Akse vil herefter altid være vandret, naar Libellen viser Nul, saafremt den optiske Akses Stil- ling til Libelleaksen ikke senere ændres. Ved det benyt- tede Katetometer indtraadte en saadan Ændring i Almin- delighed ved Forandring af Objektivrørets Udtræk, For at undgaa den Ulejlighed, der vilde følge med fornyet Ind- stilling, anbragtes Katetometeret i en bestemt, uforandret Afstand fra Reservoiret. Det stod ved sidste Forsøgsrække, Tabel V, paa en svær Stenplade, der hvilede paa Lokalets Trægulv. Herved opnaaedes en væsentlig større Sikker- hed, end naar Katetometeret stilledes direkte paa Gulvet. Dog var det nødvendigt, at Iagttageren under Højdemaa- lingen altid befandt sig i samme Stilling i Forhold til Ka- tetometeret. For at undgaa Forandring i Stillingen ved Observation af Libellen blev der over denne anbragt et Skraaspejl, saaledes at Boblens Stilling kunde kontroleres blot ved at hæve Øjet lidt i Vejret fra Okularet. Denne Til- føjelse til Sigtekikkerten, der i forskellig Form vil være kendt fra geodætiske Instrumenter, er saa fordelagtig, at det maa forekomme mærkværdigt, at den ikke for længst har vundet Indpas ved alle, selv de tarveligste Kateto- metre. Det skal bemærkes, at der i Virkeligheden ikke lagdes Vægt paa fuldstændigt at fjerne den optiske Akses Hæld- ning mod den vandrette Plan. Der stilledes ind paa de to ovenfor antydede Afstande N| og Nu, og af Resultaterne beregnedes den Indstilling, man vilde have faaet, saafremt Vandbunden var forlænget ud til Hulpladens Plan. Her- ved skønnedes det, at Afstanden fra Ni til denne Plan var lig det halve af Afstanden mellem Ni og Nn. Som Eksem- pel anføres alle Iagttagelser ved en Bestemmelse af Bun- dens Dybde under Straalehullets Centrum. Indstilling paa Nn ............................ 64.277 cm ....................................... Indstilling paa Ni ............................ 64.257 » Differens .......................................... 0.020 » Indstilling paa Bundens Spor i Straalehullets Plan ....................................... 64.247 » Indstilling paa Overkant af Straalehul........ 64.467 » Indstilling paa Underkant af Straalehul...... 64.372 » Differens = Straalehullets Diameter ........ 0.0951)» Indstilling paa Hullets Centrum .............. 64.420 » ............................ Indstilling paa Bund .......................... 64.247 » Søgte Højdeforskel ................................. 0.173 » Usikkerheden paa Maalingeii af Bundens Dybde under Straalehullets Midtpunkt kunde med Iagttagelse af de ovennævnte Forholdsregler sættes ned til ca. 0,05 mm (Af- læsningsusikkerheden var det halve heraf). Den ekstra- polerede Nulhøjde h0, hvoraf Overfladespændingen bereg- nedes, laa gennemsnitlig omkring 9 mm. Det ses altsaa, at Usikkerheden vil afspejle sig i Resultatet med godt Vj PCt- Bestemmelsen af Rækken af Gennem- snitshøjder. Som allerede anført beregnedes Rækken af Gennem- snitshøjder svarende til Rækken af de enkelte Aftapnin- __________ ’) Ved Mikroskop var Diameteren udmaalt til 0.0922 cm. ger, der hver gennemsnitlig var 50,2 cm3, en Gang for alle. Herved fastsattes som normal Værdi for Vandhun- dens Dybde under Straalehullets Centrum Tallet 0,185 cm. For Afvigelsen fra dette Tal rettedes der i hvert enkelt Tilfælde ved til den ekstrapolerede Nulhøjde at addere Differensen mellem 0,185 og den iagttagne Værdi for Dyb- den. For at man iøvrigt kunde beregne den antydede Række af Gennemsnitshøjder, maatte Reservoirets indre Diameter udmaales. Ved en første Bestemmelse, som blev lagt til Grund for Beregningen, benyttedes en god Staal- maalestok, og den fundne Værdi var 14,87 mm. Ved Forsøgene hældtes der normalt 1250 cm3 Vand i Reservoiret (foruden de 250 cm3, der dannede Bunden) For Rækken af Gennemsnitshøjder beregnes da med Benyttelse af de ovenfor anførte Talkonstanter følgende Tabel. Nr. h Nr. h 1 6.842 cm 11 3.952 cm 2 583 — 12 663 — 3 264 - 13 374 — 4 5.975 - 14 085 — 5 686 — 15 2.796 — 6 397 — 16 507 — 7 108 - 17 818 — 8 4.819 — 18 1.929 - 9 530 - 19 640 — 10 241 — 20 451 — Senere foretoges en nøjagtigere Bestemmelse af Re- servoirets Gennemsnitsdiameter. Ilerved benyttedes et Katetometer, og som Indstillingsobjekter anvendtes to Cyklekugler, hvoraf den ene berørte den nederste, den anden den ‘øverste Frembringer i Kummen, der ved Ud maalingen var lagt paa Siden. Den øverste Kugle pres- ' sedes op mod Reservoirets Væg ved en fjedrende Prop, saaledes som antydet i Fig. 11. Der stilledes ind paa Røringspunkterne mellem Kuglerne og Kummens Væg. I Fig. 11. For to paa hinanden vinkelrette Diametre 1 cm under Reservoirets Rand fandtes Værdierne 14,852 og 14,839 cm med Middeltallet 14,845 cm. En anden Dob- beltbestemmelse i større Dybde — ca. 3 cm over Straale- hullet — gav med noget mindre Sikkerhed 14,830 og 14,848 cm med Middeltallet 14,839. Afvigelsen fra den cylindriske Form er altsaa meget ringe. Middeltallet af de 4 her anførte Bestemmelser er 14,842 cm, der er 1,9 p. m. mindre end den Værdi, der blev lagt til Grund for Beregningen af Højdeskalaen. Alle Højder regnede fra Vædskebunden er derfor 2-1,9 p. m. = 3,8 p. m. eller ca. 4 p. m. for lave. Da Væd skebundens Dybde under Straalehullet gennemsnitligt kun er ca. 1,5 mm, gælder det tilsvarende for de i Skalaen anførte Højder over Straale- hullets Centrum og endelig ogsaa for den ekstrapolerede Nulhøjde. Alle ovenfor anførte Bestemmelser af Over- fladespændingen C kan altsaa gøre Krav paa at blive sat op med et Beløb af ca. 4 p. m. Ved alle ovenfor anførte Forsøg afmaaltes de 1250 cm3 Vand altid med de samme tre Kolbei’, der senere ju- ^teredes ved Vejning af det afhældte Vand. Ved Justerin- gen fandtes: