Om en ny Metode til Bestemmelse af Overfladespænding

— 4 — tillige med alt, hvad der sad paa den, let kunde fjernes, naar Hulpladen skulde skiftes. A2 havde forneden en For- stærkning F”. I denne kunde den egentlige Laas skydes frem og tilbage og fastspændes i en passende Stilling. Laa- sen bestod af en Staalskive E paa Enden af den massive Cylinder C. E var langs Randen forsynet men en plan Fig. 2 c. Gummiring, der passede i et neddrejet Spor. Skiven med Ring pressedes, naar Laasen var lukket, ind mod den plane Forside af Straalehulspladen. Trykket udøvedes herved af en kraftig Fjeder monteret inden i den hule Cy- linder T. Ved at trække Stangen R med Haandgrebet H udad aabnedes der for Vjedsken. Ved en Bajonetlaasind- retning B kunde Lukkemekanismen, efter at være truk- ket ud, stilles i Ro. Ved en kort Drejning af H endelig kunde den, som det vil forstaas af Figuren, lukkes i. Naar Laasen isoleredes fra Vædskebeholderen, var det, fordi der ved andre Forsøg end dem, der her er Tale om, maatte være Mulighed for gennem Straalen at sende en elektrisk Strøm. Skiven E skulde herved tjene som den ene Elektrode. Metodens praktiske Udførelse. Metoden beror som allerede nævnt paa Udstrømnings- forsøg. Ved disse tjente den cylindriske Kumme naturlig- vis som Reservoir for den udstrømmende Vædske. Bun- den i Kummen dannedes, ved de efterfølgende Forsøg med Vandstraaler, af Vand. Gennem Vinduerne kunde man stil le ind paa den plane Del af »Bunden« med et Katetome- ter og saaledes maale Bundens Dybde under Straalehul- lets Centrum. Fyldtes nu et afmaalt Rumfang Vand i Be- holderen, kunde Højden af Overfladen beregnes af Kum- mens i Forvejen udmaalte Tværsnitsareal. Udstrømnings- forsøgene udførtes i Regelen paa den Maade, at 1250 cm3 Vand fyldtes i Kummen, hvorefter Tiden for Udstrøm- ningen af en Række Portioner paa ca. 50,2 cm3 iagttoges. Af de nøjagtige Værdier for Portionerne — der kun- de svinge et Par Tiendedele af 1 cm3 — beregnedes de pr. Sek. udstrømmende Vædskevolumina. En Gang for alle var de til hver af Portionerne svarende Gennemsnitshøj- der beregnede. Til Afmaalingen af de forskellige Vædske-I volumina benyttedes justerede Maalekolber. (i an gen i Metodens foreløbige Udvikling. Den væsentligste Del af Opgaven ved Forsøget paa Uddannelsen af den her betragtede Metode bestod i at finde et passende Materiale og en passende Profil for det straaledannende Element. Det allerførste Udstrømnings- forsøg udførtes med en Boring i en Staalplade. Denne Hulplade viste sig straks ubiugelig, fordi Vandet vædede Hullets nærmeste Omgivelser, saaledes at Straalen traadte ud af en Ophobning af Vand, som antydet i Fig. 3a. Dette j var fuldkommen skæbnesvangert for Udstrømningsforsø- get, idet den normale Udstrømningstid sattes mange Pro- cent ned, fordi Overfladespændingens Modtryk delvis for- svandt. Fig. 3 b. Fig. 3 c. Jeg overtrak herefter Hulpladens Overflade med et tyndt Lag Paraffinolie, saaledes at den skyede Vandet, og nu lykkedes det mig at opnaa en Straale, der stod med en ganske skarp Kant mod Hulpladens Overflade, Fig. 3c. Under Forsøget slikkedes Olien imidlertid ret snart bort, saaledes at Olielaget af og til maatte fornyes, hvad der simpelt hen skete ved at føre en Finger dyppet i Olien hen over Hulpladens Overflade. Naar Olien begyndte at forsvinde, viste det sig ved, at den skarpe Kant rundedes af, som vist i Fig 3b. Afrundingen viste sig meget tydeligt i Spejlingen af en Lampe, anbragt til Siden for Straa- len. Den forfalskede straks Resultatet af Udstrømnings- maalingen for Eks.indtil lOpCt.Jeg slutter heraf,at Over- fladespændingens virksomme Modtryk er bestemt ved Straalen s Form umiddelbart uden for Straalehullet. Denne Slutning bekræf- tedes senere ved Iagttagelser, som nedenfor skal omta- les. Den oliedækkede Hulplade var naturligvis ikke prak- tisk, og jeg gik derfor over til at benytte straaledannen- de Elementer, drejede ud af Paraffin og monterede, som antydet i Fig 4, i en Prop af Staal. Den her viste Boring bestaar af en cylindrisk Del og en ind til samme førende konisk Del. Ved en første Forsøgsrække (Forsøg Nr. 25 ' og 26 samt Nr. 30—34) benyttes Boringer af denne Type med en cylindrisk Del, der var mindre end 1 mm lang. Boringerne gav særdeles regel- mæssige V2-h-Kurver og Værdier for Vands Over fladespænding nær ved den rigtige Værdi. Ved en efterfølgende Forsøgsrække (Nr. 49—52 og 55—56) arbejdedes der ogsaa med Boringer som Fig. 4, men med længere cylindriske Dele. Ved disse Boringer gjorde den indre Gnidning sig i væsentlig Grad gældende. Der blev foretaget et Forsøg paa at rette V2-h-Kurven for Gnidningstabet ved Anvendelse af Poiseuille’s Ud- tryk, idet der kun regnedes med Gnidningen i den cylin- driske Del af Boringen. Korrektionen var dog for usik- kert bestemt. Da nu imidlertid de cylindriske Boringer syntes at give regelmæssige V2-h-Kurver og navnlig smukt retliniede Kurver, forsøgte jeg at bibeholde denne Form for det straaledannende Element og samtidig at gøre Formen mere veldefineret ved at lade den koniske