Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

Vandet skal være rent, — frit for Sæbe, Olie eller Snavs. Desuden maa det iagttages, at der ikke til- sættes for meget Vand, hvorved Betonstyrken for- ringes. Betonen skal helst være som en stiv Grød, som kan stampes fast sammen efter at være an- bragt paa sit Bestemmelsessted; Komprimeringen skal være saa stærk, at der tilsidst kommer Vand frem i Overfladen, og Komprimeringen bør fore- tages med Stødere, som ikke er for lette, — (helst bør de veje en halv Snes Kilogram), — og som i hvert Slag løftes ca. 20—30 cm (knapt en Fod) i Vejret. Drejer det sig imidlertid om Støbning af arme- rede Konstruktioner, medfører Jærnindlæget i Reglen, at en Stampning, som den foran beskrevne, ikke lader sig udføre, og man maa da gøre Blandingen en Del vandere (omtrent som en »lind« Grød), saa- ledes at Betonen, naar der arbejdes i den, med nogenlunde Lethed kan flyde ind imellem Jærnene og Bøjlerne og fuldstændig omslutte disse. Den vaade Beton er ved stærkt armerede Konstruk- tioner at betragte som et nødvendigt Onde, og man bør stadig have i Erindring, at den større Vand- tilsætning svækker Betonen, og at Vandtilsætningen derfor ikke maa overdrives; for Arbejderen, som arbejder paa Akkord, er det en Lettelse, at Betonen er vaad, og Formanden bør derfor i Reglen holde noget igen paa dette Punkt. Selv om Stampning som den foran beskrevne ikke lader sig udføre, bør man imidlertid ikke undlade at arbejde i Betonen med dertil egnede Stødere, Jærnstænger, som i hver Ende er forsynede med Næser (smalle Plader), saaledes at Støderen kan komme ind imellem Bøjlerne. Ved at arbejde med saadanne Stødere i Betonmassen, befordrer man i høj Grad Betonens Indtrængen mellem Jærnene, og Indholdet af Luft og Vand faar bedre Lejlighed til at stige til Vejrs, saaledes at man undgaar Hulheder, og i det hele faar en bedre og tættere Beton.