Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

Eks. 1. Tænker man sig en Bjælke (Fig. 1) understøttet ved de 2 Ender A og B og paavirket paa Midten af en bøjende Kraft K, vil de øverste Fibre af Bjælken blive trykkede og de nederste strakte; er endvidere Bjælken helt igennem homogen, (d. v. s. af et ensartet Stof), vil Trykket i kg/cm2 (Kilogram pr. Kvadratcentimeter) foroven i Bjælken netop blive lig med Trækket i kg/cm2 forneden. Det er da let at forstaa, hvorfor og hvorledes Armeringsjærnene skal anbringes i en saadan Bjælke, for saa vidt denne er støbt af Beton: Beton er nemlig stærk overfor Tryk, men taaler ikke Træk, — i hvert Fald kun i ringe Grad; X derfor skal Jærnene (Armeringen) anbringes og ind- støbes i Konstruktionens strakte Del, — her altsaa i Bjælkens Underside, hvor Trækket forekommer. Anbragt i Oversiden af Bjælken, vilde Jærnene ikke gavne eller virke efter Bestemmelse. Endvidere gælder det selvfølgelig om, — hvor der tilstræbes en økonomisk Konstruktion, — at der anbringes netop den rette Mængde Jærn, og dette er Tilfældet, naar Knusning af Betonen og Overrivning af Jærnene begynder samtidig. Man regner for almindelig god Beton 1:3: 4, som den anvendes til armerede Konstruktioner, at Knusningsstyrken efter 28 Dages Hærdning ligger omkring ved 150—200 kg/cm2, medens Trækbrud- grænsen kun er ca. 10 kg/cm2 eller mulig mindre endnu, afhængig af Udførelsen. Hvis altsaa Bjælken ikke var armeret, vilde man i Henhold til oven- staaende kun kunne udnytte Betonens Trykstyrke