Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

 sionen ogsaa blev forøget; f. Eks. har man forsøgt at anvende korsformede Tværsnit af Jærnene. Det bekendteste patenterede Betonjærn er vel nok Knudestaalet, som ogsaa er bragt i Handelen her- hjemme; det er kvadratiske Jærn, som afvekselvis er trykkede i den ene og den anden Retning, saa- ledes at der fremkommer Forhøjninger og Fordyb- ninger. Fordelen ligger dels i en betydelig større Glidemodstand, men ogsaa i, at Knudestaalet i det hele er stærkere og har en betydelig højere Brud- grænse, end Rundjærnet. Der er endelig et Punkt vedrørende Adhæsionen, som utvivlsomt spiller en ikke ringe Rolle, nemlig Betonens Rumfangs forandring under Hærdningen. Ved Hærdning i Luften svinder Betonen og klemmer sig derved fast omkring Jærnet. Tænker ® man sig en Indstøbning foretaget paa Sfjij den Maade (se Fig. 5), at man begynder ........J med at støbe den nederste Klods A op til Midten af Jærnene, og først efter fig.5...nogle Dages Forløb støber Resten B, vil man ikke nær kunne paaregne samme Adhæsion mellem Jærnet og Betonen, som hvis hele Klodsen støbtes paa én Gang. De 2 Beton- klodser A og B vil hver for sig have Tilbøjelighed til at trække sig sammen om sit eget Centrum (Tyngdepunkt) — altsaa bort fra Jærnene —, og der vil ikke fremkomme nogen virkelig Sammenstøbning af de 2 Partier. I det hele taget er det uheldigt, — og i visse Tilfælde ganske forkasteligt, — at standse med en Støbning i Højde med Jærnene; enten under Jærnene i en passende Afstand derfra, eller ogsaa en fuld- stændig Indstøbning af disse. Bestemmelsen om, hvor en Støbning eventuelt skal afbrydes, maa i hvert enkelt Tilfælde træffes under Hensyn tii Konstruktionens særlige Karakter, og det er af afgørende Betydning, at der ikke fejles her. Afbrydelser i Støbningen skal foretages i nøje