Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

Udvidelsesforandringerne kan omtrentlig sættes til Vsoooo pr. Grad; hvis altsaa en Drager er 12 Meter lang, og Temperaturvariationen er 40° (fra Sommer til Vinter), kan Længdeforandringen beløbe sig til *8 0 0-0 0' X 12 X 40 = °,006 m eller 6 mm. Af Hensyn til den forskelligartede Anvendelse af saavel uarmeret, som armeret Beton, har det haft sin Interesse at undersøge, hvilken Indflydelse Op- varmning af Betonen har paa dennes Styrke. Man har i denne Anledning fremstillet smaa Betontær- ninger, som man lod hærdne ved almindelig Tem- peratur, hvorefter de opvarmedes til henholdsvis 100°, 200°, 300° . . indtil 1000°. Det har her- efter vist sig, at Styrken af Betonen til at begynde med voksede, saaledes at Maksimums-Styrken op- naaedes ved en Opvarmning til 150°—200 °. Ved yderligere Opvarmning aftog Styrken, dog saaledes, at en Opvarmning til ca. 3000 endnu medførte en Forøgelse af Styrken udover den oprindelige Knus- ningsstyrke. Først efter en Opvarmning til 7—800 Grader og derover, sank Styrken hurtigt, og efter ca. 1000° Opvarmning var Styrken meget ringe, ca. Vs af den oprindelige Knusningsstyrke. Af ovenstaaende ses, al man trygt kan anvende Jærnbeton til Fremstilling af Varmtvandsbeholdere, Skorstene eller lign. Ildfast er Beton ikke, og Betonens Knusnings- styrke svinder, som nævnt, meget betydeligt ved en rigtig Gennemglødning, — de fede Blandinger mere end de magre; men en Betryggelse vil det, i Tilfælde af Ildebrand, alligevel være, om Søjler og Etageadskillelser er fremstillede af armeret Beton, og Erfaringen viser da ogsaa, at Jærnbetonkon- struktioner frembyder en Sikkerhed, som ikke over- gaas af noget andet Materiale. Betonens forholdsvis ringe Varmeledningsevne har bevirket, at man har anvendt Beton, som blot 84