To Løste Gaader
Et Stykke Dansk Industri- Og Handelshistorie

To løste Gaader 5 med Kongens i Resolutionsform trufne Afgørelser findes. Men min Nysgerrighed blev skuffet. I den paagældende Protokol fandtes kun Forordningens danske Tekst med Kongens egen- hændige Underskrift, men hverken nogen Forestilling eller nogen Resolution! Sagen blev herved endnu uforstaaeligere, og Lysten til at faa Gaaden løst voksede, navnlig da Drewsen efter sine ovenfor nævnte vrede Ord i sin Piece skriver: »Saa- ledes, kun stærkere og undertiden i mindre valgte Udtryk, har Stemmer ladet sig høre i Anledning af det omhandlede Lov- bud; andre har forsikret, at vort Uheld var det mindre af to, hvorimellem vor Regering havde et smerteligt Valg.« Det er mærkelige Ord, og paa lignende tilsløret Maade udtaler »Maanedsskrift for Literatur« sig i en Anmeldelse af Drewsens Skrift (V, 1831, S. 553—68). Anmelderen anbefaler General-Toldkammeret at lægge sig efter den gode Skik at ledsage de Lovbud, der udstedes igennem det, med Motiver, men siger med et Suk overfor Forordningen af 14. April 1831, at her kunde Ønsket muligvis ikke opfyldes, »fordi politiske Grunde fraraader det.« Altsaa politiske Grunde var medvir- kende. Og her er »Tidsbladel« Argus for Onsdag den 4. Maj 1831 af Betydning. Det siger nemlig, at Forordningen sikkert var uundgaaelig,« naar vor Regering vikle samvittighedsfuldt opfylde sine Forpligtelser og Fædrelandet ikke skulde indvikles i Tvistigheder med fremmede Magter.« Der pegedes herved paa Udenrigsministeriets Arkiv, og her fandt jeg hvad jeg søgte, Forhandlingerne om nogle hemmelige Tillæg til en Traktat mellem Danmark og Rusland, og svarende hertil blev der nu ogsaa funden en Pakke »Geheime Akter« i Kommercekollegiets Arkiv. Men inden jeg gaar over til at meddele, hvad de drejer sig om, skal jeg gøre opmærksom paa, at det ikke alene var de danske Oliemøllere, men ogsaa den danske Handelsstand, der følte sig ilde berørt ved For- ordningen af 14. April. Københavnsposten for den 22. April siger, at den har bibragt den danske Skibsfart »et dybt Saar,« idet den giver fremmede Skibe Fordele i Danmark, »som ikke en Gang komme Landets egne liørn til Deel.« Og den fort- sætter: »Vor Konges landsfaderlige Kærlighed til alle Statens