To Løste Gaader
Et Stykke Dansk Industri- Og Handelshistorie

6 To løste Gaader Borgere kan ikke have anet de sørgelige Virkninger, der uude- bliveligen synes at maatte blive Følgen.« Men nu til de hemmelige Bestemmelser. Da Danmark i 1767 mageskiftede Oldenburg og Delmenhorst med den storfyrstelige Del af Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, knyttedes der til den paa tysk allattede 1 laktat nogle hemmelige Artikler, og den anden af dem bestemte, at alle russiske Koffardiskibe ladede med russiske »Landes Producte,« naar mindst Halvdelen af deres Mandskab var russisk, skulde være fri for Told og enhver Afgift i alle Hertugdømmernes Østersøhavne. Det var ikke nogen trykkende Byide, Danmaik herved paatog sig. Det var nemlig kun sjeldent, at de an- kommende russiske Skibe opfyldte de stillede Betingelser. Men saa erobrede Rusland Finland (1809), og nu kom der lidt efter lidt endog mange Skibe, der som hørende til det russiske Rige gjorde eller kunde gøre Fordring paa de tilsagle Begunstigelser. I 1828 begyndte den russiske Gesandt i Køben- havn Baron Paul Nicolai at paatale de Rettigheder, der for- mentlig tilkom de finske Skibe i Hertugdømmernes østlige Havne; disse Skibe skulde regnes som russiske. Udenvidere troede man nu ikke fra dansk Side at kunne kun Relation til Sagen betragtedes daværende Uden- gaa ind herpaa. Traktaten af 1767 havde Rusland, saaledes som det den Gang var. imidlertid som meget ubehagelig, og den rigsminister Grev Ernst Schimmelmann følte sig for i St. Peters- borg, om Rusland ikke vilde være villig til at opgixe Be- gunstigelserne i Hertugdømmerne mod andre bestemt formu- lerede Fordele saasom en Nedsættelse af Afgiften i den sles\ig- holstenske Kanal og af Indførselstolden i hele Danmark for nogle enkelte russiske og finske Varer. Men det var alt ganske geheimt, og da Schimmelmann i December 1829 henvendte sig til Geheime-Statsminister O. R. Sehested som Præsident i General-Toldkammer- og Kommercekollegiet, betragtede denne Sagen som saa hemmelig, at han ikke behandlede den paa sædvanlig Maade i Kollegiet, men kun raadførte sig med et Par af dets Medlemmer, den Deputerede Konferensraad G. K Schleyer og den Kommitterede Etatsraad P. I honning, og Resultatet blev en udførlig Betænkning af 4. Februar 1830.