To Løste Gaader
Et Stykke Dansk Industri- Og Handelshistorie

8 To løste Gaader 1831, og Statsminister Sehested var i Marts 1831 traadt tilbage som Præsident for Kommercekollegiet. Kammerherre Fr. Lowzow var bleven Direktør i dette Kollegium, og Statsminister P. C. Stemann var konstitueret som Chef for det udenlandske De- partement. Det var til ham, LomonosofT overgav Noten af 19. Marts, og hvad der fordredes i den, er sikkert blevet plæderet mundtlig med stor Styrke. Sikkert er det i ethvert Tilfælde, at hvor forunderlig Ruslands Fordring end var, mente Stemann, at den burde efterkommes. Under 31. Marts nedlagde han en Forestilling for Kongen om, at Kommercekollegiet maatte faa Ordre til snarest at forelægge Hs. Majestæt den fornødne Forordning til Underskrift. Kongens bekræftende Resolution faldt den 2. April, og den 4. s. M. kommunicerede Stemann LomonosofT, at Sagen gik i Orden. Men ganske uden Modstand kom Sagen ikke i Orden. Den 3. April meddelte Stemann Kommercekollegiet den konge- lige Resolution, og han sluttede sin Skrivelse med en Bemærk- ning om, »at det med Hensyn til de med Rusland i Gang værende diplomatiske Underhandlinger meget ønskes, at for- ommeldte allerhøjeste Anordninger (d. v. s. en for Danmark og en for Hertugdømmerne) med det forderligste maatte vorde bekendtgjorte i Trykken.« Det vil sige, Sagen havde den største Hast; den 3. April var første Paaskedag! Kommerce- kollegiet var i højeste Grad forundret, men selvfølgelig satte Kammerherre Lowzow Sagen i Gang. Torsdag den 7. April behandledes den i et Kollegiemøde, og Lørdag den 9. afgik der en længere Skrivelse fra Kollegiet til det udenlandske Departement, hvori det, inden del efterlever den allerhøjeste Befaling, ønsker at gøre Departementet opmærksom paa, at de Rusland indrømmede Begunstigelser vilde blive »præjudicer- lige« for alle i danske Toldforhold privilegerede Nationer og for Danmark selv, Kollegiet havde i tidligere Skrivelser lagt Vægt paa, at de privilegerede Nationers Rettigheder og de Indenlandskes Tarv nøje paasaas, og nu fandt det Grund til at henstille, »hvorvidt der er Mulighed for ved en ny Under- handling at erholde en saadan Udvidelse i Bestemmelserne, som for den indenlandske Handels og Søfarts Tarv er nød- vendig.«