To Løste Gaader
Et Stykke Dansk Industri- Og Handelshistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1901

Forlag: Cohens Bogtrykkerier

Sted: København

Sider: 15

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 30 Forrige Næste
10 To løste Gaader rømmede Fordele til alle privilegerede Nationer og til inden- landske Skibe sigtende Underhandlinger paa den af Departe- mentet antydede Maade indledes ved Traktatens definitive Redaktion.« Saa udkom da Forordningerne af 14. April 1831, der, som Københavnsposten af 22. April siger, af Handelsstanden mod- toges »med Konsternation«. Der var Utilfredshed med dem i vide Kredse. Handel og Skibsfart følte sig ilde berørte, og Oliemølleriet var efter Drewsens Udtalelser haardt ramt. Stemann kunde ikke være tilfreds med den Vending, Sagen havde faaet, og i Kommercekollegiet var man paa ingen Maade glad, saa- ledes som det kan ses af et Brev, den Kommitterede i Kollegiet Etatsraad H. Bech troede det rigtigt at tilskrive sin Chef Kammerherre Lowzow allerede den 13. April. Det begynder saaledes: »Den paatrængende Hurtighed, hvormed eiter Om- stændighedernes Medfør den russiske Traktatsag i Torsdags, og igaar maatte diskuteres i Kollegiet, har for mig medført en dobbelt Ubehagelighed, dels har jeg ikke kunnet gøre mig be- kendt med anteacta i denne vigtige Forhandling, hvilke indtil jeg i Kollegiet i Torsdags Formiddag den 7. ds. modtog Kandidat Wedels Note til Gennemlæsning, var mig aldeles ubekendte, da Sagen aldrig tilforn har været undergivet kollegial Behand- ling, dels tror jeg, at de i Kollegiet tildels af mig anførte Grunde for og Forslag til at modificere de diplomatiske For- handlingers Resultat . . . ikke har kunnet skænkes den Op- mærksomhed, som de efter min Overbevisning fortjente.« Etatsraad Bech ligesom ogsaa Kammerherre Lowzow var nærmest tilbøjelige til ikke at ville betragte det som en Ulykke, hvis Traktaten af 1767 forblev uforandret. Hvad Danmark skulde yde som Erstatning for en Forandring var efter deres Mening byrdefuldere end de gamle Forpligtelser. Sindene var stærkt bevægede i den gamle Kollegialbygning, (ler voksede Rygter op paa alle Trapper og i alle Korridorer. Kampen om de geheime Forhandlinger, der selvfølgelig sivede ud, var en frugtbar Jordbund, saaledes som det kan ses af cl Biey fra daværende Kancellist P. V. Jacobsen til hans A en Adjunkt P. G. Adler i Ribe.* * Breve fra P. V. Jacobsen. Ved Julius Clausen. 1899, S. 149—.>0.