To Løste Gaader
Et Stykke Dansk Industri- Og Handelshistorie
Forfatter: C. Nyrop
År: 1901
Forlag: Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 15
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
To løste Gaader
rømmede Fordele til alle privilegerede Nationer og til inden-
landske Skibe sigtende Underhandlinger paa den af Departe-
mentet antydede Maade indledes ved Traktatens definitive
Redaktion.«
Saa udkom da Forordningerne af 14. April 1831, der, som
Københavnsposten af 22. April siger, af Handelsstanden mod-
toges »med Konsternation«. Der var Utilfredshed med dem i
vide Kredse. Handel og Skibsfart følte sig ilde berørte, og
Oliemølleriet var efter Drewsens Udtalelser haardt ramt. Stemann
kunde ikke være tilfreds med den Vending, Sagen havde faaet,
og i Kommercekollegiet var man paa ingen Maade glad, saa-
ledes som det kan ses af et Brev, den Kommitterede i Kollegiet
Etatsraad H. Bech troede det rigtigt at tilskrive sin Chef
Kammerherre Lowzow allerede den 13. April. Det begynder
saaledes: »Den paatrængende Hurtighed, hvormed eiter Om-
stændighedernes Medfør den russiske Traktatsag i Torsdags,
og igaar maatte diskuteres i Kollegiet, har for mig medført en
dobbelt Ubehagelighed, dels har jeg ikke kunnet gøre mig be-
kendt med anteacta i denne vigtige Forhandling, hvilke indtil
jeg i Kollegiet i Torsdags Formiddag den 7. ds. modtog Kandidat
Wedels Note til Gennemlæsning, var mig aldeles ubekendte,
da Sagen aldrig tilforn har været undergivet kollegial Behand-
ling, dels tror jeg, at de i Kollegiet tildels af mig anførte
Grunde for og Forslag til at modificere de diplomatiske For-
handlingers Resultat . . . ikke har kunnet skænkes den Op-
mærksomhed, som de efter min Overbevisning fortjente.«
Etatsraad Bech ligesom ogsaa Kammerherre Lowzow var
nærmest tilbøjelige til ikke at ville betragte det som en Ulykke,
hvis Traktaten af 1767 forblev uforandret. Hvad Danmark
skulde yde som Erstatning for en Forandring var efter deres
Mening byrdefuldere end de gamle Forpligtelser. Sindene var
stærkt bevægede i den gamle Kollegialbygning, (ler voksede
Rygter op paa alle Trapper og i alle Korridorer. Kampen om
de geheime Forhandlinger, der selvfølgelig sivede ud, var en
frugtbar Jordbund, saaledes som det kan ses af cl Biey fra
daværende Kancellist P. V. Jacobsen til hans A en Adjunkt
P. G. Adler i Ribe.*
* Breve fra P. V. Jacobsen. Ved Julius Clausen. 1899, S. 149—.>0.