To Løste Gaader
Et Stykke Dansk Industri- Og Handelshistorie

To løste Gaader 11 Der var nu først Spørgsmaalet Stemann. Vilde hans Kon- stitution som Chef for det udenlandske Departement blive fulgt af en endelig Udnævnelse eller vilde han gaa tilbage til Kancelliet, hvor langtfra alle var ham venlige. Jacobsen skriver: »at han (d. e. Stemann) ikke tror at blive Udenrigsminister, kan sluttes deraf, at han for en 14 Dage siden (d. v. s. just paa den Tid, da Resolutionen af 14. April faldt) gjorde et stort Gilde for Kollegiets (d. e. Kancelliets) øvrige Medlemmer, hvilket Gilde blev i Byen kaldet det store Forsoningsmaaltid, da Øje- medet klarligen var at bringe et om end blot udvortes taale- ligt Forhold tilveje.« Og saa var der selve Traktatforhand- lingerne med deres uheldige Frugt, Forordningen af 14. April. Her maatte Stemann paany holde for i Forbindelse med Grosserer Theodor Suhr. Ja denne sidste var efter Rygterne Skyld i det hele. Og forsaavidt er Brevet af stor Interesse. Det løser nemlig en anden Gaade, som har beskæftiget flere end én, siden Fru Heiberg i sine Erindringer (II, S. 98—99) efter Suhrs egne Meddelelser til hende har fortalt, at hans Kolleger paa Børsen en Gang efter Aftale vendte ham Ryggen, men uden at Fruen kunde oplyse, naar det skete eller hvorfor. Efter de svirrende Rygter fortæller P. V. Jacobsen, at Grosserer Suhr en Gang i 1830, for at tjene en Slump Penge, havde gjort Paastand paa toldfri Indlørsel af en Ladning Hampeolie fra Rusland i Henhold til en gammel 1 raktal, der ingensinde var overholdt og ingensinde var publiceret. Russerne havde straks taget sig heraf, og Stemann, der mente, at man skulde holde sit Ord, havde understøttet Suhr ved at erhverve en kongelig Resolution, som han straks kommunicerede det russi- ske Gesandtskab og derpaa Toldkammeret. Da saa Forordningen af 14. April kom, blev Børsen vred, og man besluttede at gøre, hvad man paa en Maade kunde, nemlig at kaste Suhr ud af Børsen. Tilfældig kom han imidlertid ikke paa Børsen den paagældende Dag, og da man Dagen efter var bleven lidt koldblodigere, fik han blot en Del Grovheder. Saaledes fortæller Jacobsen, sandt og usandt imellem hin- anden. Men at Børsens Optræden har været en alvorlig Sag for Suhr, er sikkert. Da han mange Aar efter fortalte Fru Heiberg Begivenheden, sitrede hans Stemme og blegnede hans 41*