G. A. Hagemann

gaa hen, naar det gjaldt om at faa et godt Raad med paa Vejen hjem. „Der var baade Hjerne og Hjerte". Der levede Hagemann. en Række af sine bedste Manddomsaar, og der fødtes Børnene. I 1893 flyttedes Hjemmet til Bredgade Nr. 51, en af de fornemme Bygninger, som omgiver Mar- morkirken. Her tilbragte Hagemann og hans Fa- milie Vinteren i herskabelige Omgivelser. Her blev Børnene voksne, og herfra stiftede de selv Hjem. I Hagemanns store Arbejdsværelse om det lange Bord samledes ofte Mænd i ansete Stillinger for at raadslaa ,saa om et, saa om et andet Emne af of- fentlig Interesse. Mens Hagemann var Formand for Ingeniørforeningen, holdtes mange Bestyrelses- og Udvalgsmøder her, hvor Arbejdet gled let j Hjemmets Hygge. Mange andre Kredse har paa lignende Maade været Gæster i Hagemanns Hjem. Naar Arbejdet var forbi, samledes Gæsterne om- kring Aftensbordet, og senere blev der musiceret i Dagligstuen. Hagemann var en fortræffelig Vært, hyggelig og fornøjelig i sine Samtaler, altid rundt blandt Gæsterne, med spøgende Bemærkninger ind imellem alvorlig Tale. — I 1913 indrettede han sig et nyt Hjem i Rosen- vængets Hovedvej Nr. 18, og der tilbragte han sine sidste Vintre. Om Sommeren boede Familien i mange Aar i Villaen „Øresundshøj“ paa Søbakken i Skovshoved. Her nød Hagemann rigtig Landlivets Glæder og var indlevet med de andre Landliggere blandt Naboer og Genboer. „Bakkefar" og „Bakkemor“ var Sø- bakkeungdommens fortrolige, til hvem de kom med deres Sorger og Glæder. Da Cyklesporten kom op, var Hagemann en lidenskabelig Dyrker deraf, og 101