G. A. Hagemann
Forfatter: M.C. Harding
År: 1916
Serie: "Mennesker i Litteraturens, Kunstens, Politikens og Videnskabens Tjeneste"
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 111
UDK: 92 Hag
DOI: 10.48563/dtu-0000096
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
mangen Dreng og Pige paa Søbakken fik af Hage-
mann en Lektion i den nye Sport.
I 1899 købte Hagemann den ovei' 300 Tdr. Land
store Ejendom, Borupgaai'd ved Snekkersten, og fra
1900 tilbragte Familien Sommeren derude i herlige,
landlige Omgivelser. Der randt Herremandsblod i
Hagemanns Aarer, og Landbruget havde hans Kær-
lighed. Ved Hjælp af en. flink Forvalter drev han
selv Borupgaard. Han indførte Jersey-Kvæg paa
Gaarden, og med største Interesse fulgte han Fedt-
procentens Svingninger i Mælken. Han var vistnok
den første, som indførte Motorpløjning paa Sjælland,
og ethvert Fremskridt i Jordens Behandling havde
en sikker Ven j ham.
Blandt alle hans Fritidssysler paa Borupgaard
var dog Hønseopdrættet den, der gav ham de støi-ste
Glæder. Naar man kom i Besøg derude, var en
Tur gennem Hønseriet med ham selv som Fører en
sikker og fornøjelig Sag. Der var det ejendomme-
lige ved mange af hans Fritidssysler, at Løsningen
af et eller andet Problem knyttede sig til dem. Ved
den kunstige Udrugning af Kyllinger, som han gen-
nemførte rationelt, var saaledes Spørgsmaalet om en
konstant Temperatur i Rugekasserne Genstand for
hans nøje Overvejelser. Det resulterede i, at han
indføi'te en fint følende Varmei'egulator, en Opfin-
delse af en ung dansk Mand, og ved Hjælp af den,
kunde han holde Varmegraden konstant og gøre
Udrugningen sikrere.
Det kunde ogsaa hænde, at Fritidssyslen blev til
en ren videnskabelig Undersøgelse. Saaledes an-
vendte han sine Vinteraftener i 1901 og 1902 til en
Mængde Bestemmelser af den Hastighed, hvormed
Vand under forskelligt Tryk og Temperatur strøm-
102