G. A. Hagemann

bindelse med den store Omverden, eller de isole- rede os. < Man gør sig vanskelig Begreb om, i hvor høj Grad en stor Gaard dengang udgjorde sin egen lille Verden, hvor stille Livet henrandt, upaavirket af Verdensbegivenhederne, og hvor meget man var hen- vist til sig selv og sin egen Evne til at klare sig! Men saaledes saa vi Drenge det ikke. Rodsteenseje var vor Fødegaard, vort kære Hjem, hvor Koerne i Stalden, Hestene og Karlene vai- vore Venner og daglige Kammerater, hvor Spindestuen om Aftenen, naar Sang og Spøg ledsagede Pigernes Arbejde, var det Sted, vi helst, men i Hemmelighed,, søgte. Men. en skønne Dag i 1848 hændte der noget! Tidligt om Morgenen (dog ikke tidligt for os Drenge, thi vi var oppe med Arbejdsklokken) kommer Kam- merherre Holstein-Rathlou fra Rathlousdal — vor Nabogaard, der kun var fjærnet fra os ved to Skove og en mellemliggende Engstrækning, medens Vejen gik langt udenom — i Underbenklæder sprængende paa sin Ridehest ind i Gaarden og vil tale med Herren. Men Herren sov altid til Kl. 81/2, og For- valteren modtog saa den. Besked, at de holstenske Dragoner, i dansk Dragonuniform, havde været paa Rathlousdal og dér taget alle de Heste, de kunde bruge. Nu skulde Forvalteren hurtigst muligt sende Heste, Vogne og Karle ned i Skoven, saaledes at alle, naar Holstenerne kom, kunde sige, at Vognene var i Aarhus med Korn. Herren skulde blive lig- gende i Sengen som sædvanlig, men naturligvis un- derrettes om alt —! Afsted red Kammei’herren igen. Og det skete, som han. havde planlagt. Men Ro paa Gaarden blev der ikke. Staldkarlen pratede Tysk, 15