G. A. Hagemann

Han. blev nu antaget som Kemiker ved Fabrik- ken og vendte tilbage til Natrona. Mr. Pemberton vedgik de Fejl, han. havde begaaet og tog gerne mod Hagemanns Forslag. „Man var ikke i Amerika saa bange for at begaa en Dumhed og betale der- for, naar blot Resultatet endte med at blive godt,“ bemærkede Mr. Pemberton. Fabrikken blev ændret og ombygget efter Hagemanns Anvisninger, og nu gik alt tilfredsstillende. Hagemann fik et smukt Honorar, hans første tjente Penge —, „men jeg vandt mere end det, jeg fik trofaste Venner i Raas- løff, Mr. Pemberton og det amerikanske Selskabs Aktionærer!“ Samtidigt med at Hagemann arbejdede i Fabrik- ken, fik han Tid til at fordybe sig i Kryolitens kry- stallografiske og kemiske Forhold. I „Journal of Science" for 1866 finder man hans Beskrivelse af Kryolitens Krystalform, og herfra gaar den over i Danas Mineralogi. I Kryoliten fandt Hagemann flere nye Følgc- mineralier. Den amerikanske Mineralog Shepard modtog fra ham en Beskrivelse bg Analyse af et af disse, og til Ære for Hagemann kaldte Shepard det nye Mineral H a g e m a n n i t. Dette Mineral er nær beslægtet med et af de andre, der ledsager Kryo- liten, Thomsenolit, som blev opkaldt efterKryo- litens Førstemand, Julius Thomsen. Hagemann havde forøvrigt fortjent, at det Mi- neral, som kom til at bære hans Navn, Jiavde været mere anseligt og velset, end Tilfældet er. Hagemanniten er et højst uanseligt Mineral med en uren Farve, der volder stort Besvær ved Kryolit- rensningen. — Ved Siden af alt dette fik Hagemann Lejlighed 26