G. A. Hagemann

til at gøre Nyerobringer i den kemiske Industri. Han har altid forstaaet at bruge sine Øjne og Forstand og gribe Chancerne, naar de tilbød sig; spøgende kunde han sige: „Pengene ligger paa Gaden for den, der kan se dem!“ Ved Natrona fandtes der flere Saltværker, som stod i Forbindelse med det store Firma, hvortil Hage- mann var knyttet som Kemiker. Saltværkerne tog ingen Notits af den Lud, der blev til o vers, naar det udkrystalliserede Salt blev fisket op af Ind- dampningspanderne; Luden fik Lov at løbe i Kloa- ken, skønt den indeholdt betydelige Mængder Brom- salte. Værdien af dette Affaldsvand — Bittervand som det hed — havde Hagemann Øje for, og han fik en Aftale i Stand med Ejerne, saaledes at han fik Raadighed over Bittervandet for en ringe aarlig Afgift. Hagemann forsøgte nu at faa en Bromfabrika- tion i Gang med Bittervandet som Raamateriale. At begynde med gik det ikke godt, da Maaden, hvor- paa man hidtil havde udvundet Bromet, trængte til mange Forbedringer. Hagemanns Indsigt og Energi hjalp ham ud over Vanskelighederne, og han ind- rettede paany en lille Fabrik, hvor Fremstillings- maaden ændredes, og Resultatet blev, at han kunde sælge Bromet billigere end de andre Bromfabrikan- ter i Natrona og dens Omegn. Philadelphia Firmaet Powers & Weightmann havde staaet ham bi i den første vanskelige Tid, og de afkøbte ham hele Bromproduktionen. Til Tak for ydet Bistand mente Hagemann at burde give Firmaet god Vægt paa Bromflaskerne, idet han troede derved at handle særdeles nobelt. „Men jeg fik min Regning tilbage rettet med Mervægten, og 27