G. A. Hagemann

nye Institution en Leder i Professor Hannovei', som i de følgende Aar sikrede Statsprøveanstalten Eksi- stensberettigelse og Eksistensmuligheder. — Dansk Ingeniørforening var ikke Hagemanns Værk alene; men hans Aand mærkes overalt i For- eningens Arbejde i det første Decennium. Det føl- tes derfor som en naturlig Ting og som et Udtryk for Taknemlighed, da Hagemann i 1904 blev ud- nævnt til h oreningens Æresmedlem, og da han i 1912 forlod Direktørstillingen ved Polyteknisk Lærean- stalt, holdt Foreningen, den 26. Marts samme Aar paa den kgl. Skydebane en hyggelig og interessant Fest til Ære for ham. Ved denne Lejlighed holdl Telefondirektør Fr. Johannsen med megen Lune Foredrag om „Ingeniøi’standen“ og belyste i Tale og Billeder særlig den danske Ingeniørstands Udvik- lingshistorie. Hagemann havde stillet den Fordring til Foredragsholderen, at han ikke maatte komme ind paa en Omtale af Hagemanns Virksomhed. „Men Hagemann, der er streng i sine Fordringer, især til sig selv,“ bemærkede Taleren, „vil dog ikke for- lange Umuligheder, og det vilde det være at skildre Ingeniørstanden uden at nævne G. A. Hagemanns Navn.“ Til den Tak for Hyldesten, som Hagemann samme Aften bragte, føjede han sin Opfattelse af Ingeniørernes Betydning for det moderne Samfund: „For Landet har det en uhyre Betydning, at den Un- dervisning, der gives (paa den polytekniske Lærean- stalt) er en. saadan, at man kan betro de saaledes be- lærte Mænd hele Landets tekniske Udvikling — Veje, Broer, Havne, Elektricitetsværker, Fabrikker — alt hvad der giver Livet Præg af Fremgang, og som faktisk ogsaa er Fremgangens Bærer. Alt er Inge- niørens Værk! Men sørgeligt er det, at Ingeniørens Navn saa sjældent nævnes i Forbindelse med hans 46