G. A. Hagemann

Værk, — undtagen naar dette er mislykket. Hvem husker mere, at Ambt gav Frihavnen sin Karakter, da han indsendte sit Projekt „Index“, at Johannsen løste Sporvejsforbindelsens gordiske Knude, da han projekterede Raadhuspladsen, at Øen Mors maa af- give sine Molersklinter til Skillerunisstcn ved Han- novers Undersøgelser og Arbejder? I „Selandia“s højt berømte Heltedigt forsvinder Forfatterne: Die- sel, Knudsen, Jørgensen og Jensen jo ganske i Ano- nymitetens Mørke. Hvem tænker paa, at Foss og Larsen, formede F. L. Smidt & Co.s verdensomfat- tende Epos? Eller at Windfeld-Hansen med Over- legenhed og Ro har ledet Københavns Gas- og Elek- tricitetsværkers Opførelse og Udvikling?" — Skønt Hagemann havde videre Maal at fremme end en enkelt Stands Interesser, var det naturligt, at Polyteknikerne laa hans Hjærte nærmest. Man ser det i hans Virksomhed for Dansk Ingeniør- forening og senere for den polytekniske Læreanstalt; men det kommer ogsaa stærkt frem i den Støtte, han ydede Polyteknisk Understøttelsesforening, en Forening, der har til Formaal at hjælpe trængende Polyteknikere, deres Enker og uforsørgede Børn. Han var med i den lille Kreds af unge Ingeniører, der med Niels G. Steenberg i Spidsen i 1874 stiftede Foreningen, og var i de sidste 22 Aar dens Formand. Hans Interesse for Foreningen og dens Formaal fandt Udtryk i det af ham stiftede „G. A. Hage- manns Legat“ paa 25 000 Kr., i hvis Fundats han indførte den Bestemmelse, at en mindre Del af Ren- terne skal1 lægges til Kapitalen, en fornuftig Bestem- melse, hvorved Betydningen af Pengenes synkende Væi'di til1 en vis Grad ophæves. 47