G. A. Hagemann

Saa først log Staten fat og skaffede de fornødne Bevillinger. Nogen egentlig Fart i Læreanstaltens Udvikling som teknisk Højskole kom der først under Ju- lius Thomsens Direktorat, dels derved, at der blev indført Undervisning i flere nye tekniske Fag, dels ved, at den ydre Ramme udvidedes og forbedredes; idet Læreanstalten blev flyttet bort fra de gamle Professorgaarde i Studiestræde og St. Pederstræde ud til nye, rummelige Bygninger paa Sølvtorvet. Dette skete i 1890; derved aabnedes der Mulighed fox* Udvidelser i Undervisningen, og ved et nyt Pro- gram i 1894 blev der indført en Række tekniske Fag, navnlig fremkaldt ved en Bevægelse, der udgik fra den nystiftede Ingeniørforening. Men endnu manglede Læreanstalten Laboratorier for saa vigtige Fag som Elektroteknik, praktisk Ma- skinkendskab, teknisk Kemi m. m. Der savnedes end- videre, hvor mærkeligt det end lyder, et Bibliotek. Julius Thomsen var ikke blind for alle disse Mang- ler; en Kreds af Læreanstaltens Lærere traadte sam- men og udarbejdede Planer til Bygninger og Ind- retninger til Manglernes Afhjælpning. Men dels var Julius Thomsen nu ble ven en gam- mel Mand, dels har der øjensynlig været et dødt Punkt med Hensyn til Bevillinger, som han ikke har kunnet komme over. Han bestemte sig derfor ret pludseligt i Efteraaret 1901 til at trække sig til- bage fra Direktørstillingen ved den polytekniske Læreanstalt Efter det nære Forhold, der i Aarenes Løb havde udviklet sig mellem Julius Thomsen og G. A. Hage- mann, og efter dennes hele Position indenfor Inge- niørernes og de Industridrivendes Kredse kan man 61