G. A. Hagemann

Det ei' altsaa klart, at en teknisk Højskole maa sætte Fysiken, Kemien og Matematiken højt, og vor tekniske Højskole har lige fra sin Stiftelse haft Øje herfor. Disse Fag har siddet i Højsædet. Straks ved Læreanstaltens Oprettelse i 1829 blev der indrettet kemiske Laboratorier, hvor de studerende fik Lej- lighed til at deltage i praktiske Øvelser. Fysik- undervisningen var i lange Tider kun rent forelæs- ningsmæssig uden at der gaves de studerende Lej- lighed til selv at arbejde med de fysiske Instrumen- ter og derved blive Dus med Fysikens Love. Men Fysiken var dog et af Hovedfagene ved Læreanstal- ten, og H. C. Ørsted var i mange Aar den fysiske Lærestols Indehaver. Matematiken har ligesaa haft mange fremragende Dyrkere, og den polytekniske Læreanstalt var i lange Tider Centrum for danske Studier paa Fysikens, Kemiens og de matematiske Fags Omraader. Langt fra saa let var det for Læreanstalten at følge Teknikens Udvikling. Til at begynde med havde den kun. faa Lærere i de egentlige tekniske Fag. I Befolkningen var der ringe Respekt for og intet synderligt Kendskab til teknisk Videnskab. Den danske Industris ringe Omfang vai’ vel en medvir- kende Grund dertil. Det kneb derfor stærkt for de opdukkende nye tekniske Fag at gøre sig gældende. Ofte gik det saa smaat, at der maatte et Stød til udefra for at faa lidt Fart i Udviklingen, saaledes da man i Halvtredserne ønskede at forøge de to gamle Studieretninger (for Mekanikere og Kemikere) med en tredie Retning for „Civilingeniører". En Kreds af Ingeniører sluttede sig sammen og be- kostede Ansættelsen af en Lærer i Ingeniørfagene. 60