G. A. Hagemann

Forfatter: M.C. Harding

År: 1916

Serie: "Mennesker i Litteraturens, Kunstens, Politikens og Videnskabens Tjeneste"

Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).

Sted: København, (Kristiania).

Sider: 111

UDK: 92 Hag

DOI: 10.48563/dtu-0000096

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
ning ikke faaet nævneværdig Udvikling. Nu endelig har vi faaet et veludslyi’et Laboratorium, der vil give et nyt Stød til Ingeniøruddannelsen. Den elek- triske Teknik, Lystekniken, hele den mekaniske og Kraftmaskintekniken bygger paa fysisk Grund! Den i'ent naturvidenskabelige Undervisning er nødvendig, hvis man vil uddanne dygtige Ingeniører. Derfor har jeg søgt at give Kemien og Fysiken. saadanne Vilkaar, at disse Videnskaber kan være tjente med at blive ved Læreanstalten; thi for denne er de af fremragende Betydning.'1 — Hage- mann hentyder herved til den Udvidelse af de ke- miske og navnlig det fysiske Laboratorium, som fandt Sted i de samme Aar. Han var ængstelig for en ensidig teknisk saa vel som for en ensidig teoretisk Uddannelse. „Det var for 10 Aar siden,“ siger han i 1912, „den almin- delige Opfattelse, at Undervisningen ved Læreanstal- ten var for teoretisk — ikke praktisk nok! Nogle synes maaske endnu det samme, og dog er de tek- niske Fag, de tekniske Laboratorier undei'gaaet en Udvikling, som har bragt vor tekniske Undervisning op i Højde med Udlandets bedste tekniske Høj- skolers. Den. forskellige Opfattelse stammede fra, at det Maal, der tilstræbes, ses forskellig, og det væ- sentligt, fordi man ikke søger at gøre sig klart, hvilke Fordringer der maa og skal stilles til en Nutidsingeniør. Kun det er vi vist alle enige om, at det ikke gaar an ved Læreanstalten at give en Uddannelse, der tager Maal efter Uddannelse i de rent tekniske Færdigheder; thi det fører kun til Mestre eller Værkførere — ikke til Ingeniører. En Mester, en Værkfører maa helst kunne udføre Ar- bejdet bedre end de ham underlagte Arbejdere, han 68