G. A. Hagemann

maa kende det øjeblikkelige Udviklingstrin i sit Fag; men man forlanger ikke af ham, at han skal føre denne Udvikling videre. Det er imidlertid det, man maa forlange af Ingeniøren! Hans almindelige, vi- denskabelige og tekniske Viden maa være en saa- dan, hans Iagttagelsesevne saadan skærpet, at han kan hente Vaaben fra hele denne Viden til at møde de Hindringer, til at afvende de Vanskeligheder, som han møder paa sin Vej. Ja, han maa mere end det, han maa ved Siden af denne omfattende Viden, have Fantasi nok til, at han paa Grundlag af sin. Viden kan opbygge Fremtiden. Jeg sigter ikke her til de epokegørende Opfindelser, som har sat Præget paa vor Tid, jeg kan godt nøjes med meget mindre! Der er ikke det Ingeniørarbejde, som ikke afgiver Eksempler paa de Fordringer, jeg har stillet til Ingeniøren og dermed til hans Op- dragelse." — At nævne alle Enkelthederne ved Udviklingen i den Hagemannske Periode vil virke trættende. Vi vil nøjes med et Par Tal, der viser Forøgelsen af Lærerkræfterne i de 10 Aar, da Hagemann var Lære- anstaltens Direktør. I 1902 var der knyttet 14 Pro- fessorer, 9 Docenter og 11 Assistenter til Læreanstal- ten, i 1912 var Antallet steget til 24 Professorer, 14 Docenter og 28 Assistenter, altsaa til omtrent det dobbelte. Antallet af polytekniske Kandidater steg betæn- keligt i samme Tidsrum. I Fortegnelsen over Kan- didater, udgaaede fra Læreanstalten, har hver Kan- didat sit Løbenummer. Ved Eksamen i 1903 passere- des Nr. 1000; allerede i 1915 gik Nr. 2000 ud i Verden; Antallet af nye Kandidater fra 1903—15, et Tidsrum, der for største Delen falder i den Hage- 69