G. A. Hagemann

mannskc Periode, var altsaa lige saa stort som i de foregaaende 74 Aar siden Læreanstaltens Opret- telse i 1829! Men Hagemann ængstedes ikke for det store Antal Ingeniører. I hans Tale til de unge Kandidater ved Eksamen i 1910 kom dette frem: . Og saa skal vi tage Afsked med omtrent 100 unge Ingeniører. Tallet lyder svimlende — og Verden, der efter- haanden er bleven „saa lille"! Ja, ganske vist, Jor- den er bleven „mindre"; men det er den bleven, fordi den ved Ingeniørens Medvirken er bleven let- tere tilgængelig og bedre kendt; men den er ogsaa derved bleven langt, langt „større” end blot for 100, ja 50 Aar siden. Overalt er der Opgaver for dygtige, virkelystne Ingeniører. Norges Vandfald er snart af dygtige Ingeniører tvungne til at yde Landbruget dets uundværligste Gødningsmiddel, — af de nær- meste staar Islands mægtige Vandfald endnu ube- nyttede hen. Ja, ganske vist, det er Kapitalerne, der sætter Liv i alt saadant, men de er lette at skaffe, naar Vejen anvises af dygtigt Ingeniør- arbejde/1 Det er ej heller de daarlige Tider, der ængster Hagemann, men snarere det „daarlige" ved Tiden.- I sin Tale ved- Eksamen 1911 peger han her- paa: „Det er daarlige Tider, siger man. Stat og Kommune er i Pengeforlegenhed og store Inge- niørarbejder opsættes. Det private Initiativ er ogsaa lammet. Lad Dem ikke forskrække deraf. Menne- skene kender de Livsgoder, den fremskridende an- vendte Naturvidenskab paa alle Maader byder dem, de giver ikke Afkald paa at leve sundere, smukkere, bedre og længere. Og alt dette medvirker Inge- niøren til at skaffe dem. Nej, langt værre er det 70