G. A. Hagemann

fat med Tidens Moral. Træd op mod dette „daar- lige“ ved Tiden, hvor De møder det! De, der af Matematiken har lært Skønheden ved den lovbundne Linie, af Fysik og Kemi Energisætningens Regel'bun- dethed ...!“ — Forholdet mellem de studerende og Direktør Hagemann var altid det aller bedste. Og heller intet Under. Thi aldrig gik nogen Student, der var stedt i virkelig Vanskelighed — faglig eller økono- misk — tomhændet bort fra et Besøg hos ham. „Hvor der handles, spildes der“, er et gammelt Ord, • som ogsaa kan anvendes paa Hagemanns Hjælpsomhed, og som gjorde, at han til Slut ønskede at faa Hjælpen ind under mere regulerede For- mer og derfor gik over til at give Studielaan i Stødet for Understøttelser; men i de fleste Tilfælde kom Hjælpen paa rette Sted. Hagemann kom hver Dag om Vinteren og hver anden Dag om Sommeren paa sit Kontor paa Lære- anstalten, og her havde han altid Tid til at modtage Studenterne og høre dem tale om døres Anliggender, i stort som j smaat. En sjælden Evne ejede han til hurtig at se til Bunds i en Sag, og han var derfor en udmærket Raadgiver for de unge. — At skaffe de studerende Minder fra Studietiden var ham magtpaaliggende. Derfor yndede han at samle dem til selskabelige og underholdende Sam- menkomster en Gang hver Vinter i Festsalen paa Polyteknisk Læreanstalt. Disse Sammenkomster blev i Reglen indledt med L. C. Nielsens Sang: „Vort Hjem, du danske Jord“. Derefter fulgte et Foredrag af en eller anden af Læreanstaltens Professorer. Imens blev der dækket Aftensbord paa de lange, smalle 71