G. A. Hagemann

Borde i de tilstødende Auditorier, og oppe paa Katedret blev fremsat Fade, bugnende af Smøi-re- brød. Naar Foredraget var forbi, bænkedes man i Auditorierne, og Hagemann gik omkring og hilste paa sine Gæster. Det kunde hændes, at der oven- paa Aftensmaden fulgte en lille Svingom i Fest- salen, som imens var bleven ryddet. Festen sluttede tidligt, i Reglen med Afsyngelsen af en af Hage- manns Yndlingssange: „I alle de Riger og Lande". Disse smaa Fester var baarne af en vis Stem- ning. Læreanstalten blev ikke alene det Sted, hvor Kundskaber samledes, og hvor Fliden øvedes, men til de mange kammeratlige Minder fra Laboratorier og Tegnestuer sluttede sig Minderne om de sel- skabelige Sammenkomster i Festsalen med Lærere og Direktør. — I 1911 følte Hagemann, at Alderen begyndte at trykke, og at nye Kræfter burde have Lejlighed til at øve sig; han søgte da sin Afsked. Allerede Aaret i Forvejen havde han tænkt alvorlig derpaa, men en Henvendelse fra Minister Appel og fra Lærerraa- det bevægede ham til at forblive i Direktørstillingen endnu i nogen Tid. Da Hagemann forlod Læreanstalten, kunde han med god Samvittighed se tilbage paa sin 10-aarige Virksomhed, der var uden Sidestykke i Læreanstal- tens Historie og altid vil være et rigt Kapitel i denne. De Reformer, der i hans Direktørtid blev gennemførte, havde kostet Staten mange Penge, men dog kun faa i Forhold til det Udbytte, som Sam- fundet kunde vente af Læreanstaltens Virksomhed. Allerede i 1901, da Læreanstalten holdt 75-Aars Ju- bilæum, kunde han henvise til, at de 5 Millionel’ 72