G. A. Hagemann

Kroner, som den havde kostet i dens første 75 Aar, havde givet et rigt Udbytte, „thi saa sandt som det er, at den. polytekniske Læreanstalt hid- til1 har været Kemiens, Fysikens og de tekniske Videnskabers Hjemsted her i Landet, saa sikkert er det, at hele Nutidsproduktionen er bygget paa disse Videnskaber, saa sandt har Statens Penge baaret mangefold Udbytte. Her er Lærei'e uddannede til Universitetets Lærestole som til de tekniske Sko- lers. Herfra udgik en. Thomsen, en Fjord, en Segelcke, der giver en god Balance i den endelige Opgørelse. Men. først og fremmest, herfra udgik en Naturvidenskabens Aand, der gennemtrænge!’ hele Folket. Naturvidenskabelige Synsmaader anlægges nu af Husmanden som af Herremanden og Fabri- kanten, systematiske Maalinger og Undersøgelser er den Løftestang, som sættes under ethvert uklart agronomisk eller industrielt Spørgsmaal." — I sin Afskedstale den 31. Januar 1912 fremsatle Hagemann sit Syn paa Ingeniørens Uddannelse, paa Ingeniørkaldet og dets Betydning for Samfundet, og han bragte til Slut Læreanstalten sit Farvel: „Jeg har ingenlunde et tungt Farvel at bringe, thi jeg forlader den Stilling, jeg nu i 10 Aar har beklædt, med mange kære Minder og i det Haab, at jeg har arbejdet med til det Fremskridt, som en Højskole som vor ikke kan undvære, om den skal holde Skridt med Udviklingen og bidrage til at bære denne. Om jeg altid har været lydhør for de Krav, som Udviklingen har stillet, om jeg altid har forstaaet dens Krav paa rette Maade — det maa jeg overlade til Fremtiden at dømme om.........Til alle Lærere, Assistenter, Funktionærer — til alle ved Læreanstalten Tak! Alle Studenterne, som jeg 73